Previous Page  227 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 227 / 423 Next Page
Page Background

223

Det var ogsaa dette Krav om Frihed i Valg af Begravelsesmaade,

der var Ledetraaden i forskellige Taleres Bidrag til Debatten.

Berg

fremhævede saaledes, at han her som overfor ethvert andet Spørgs-

maal, der berører det religiøse Følelsesliv maa hævde, at personlig

Frihed, altsaa he r Begravelsesfrihed, det er det, der maa fordres.

Goos

deltog som Foreningens Formand med Vægt i Debatten,

fremhævede baade den Stilling, som Præstestanden har indtaget

andet Sted, samt alle de betydende hygiejniske Grunde, der talte

for Sagen. Ogsaa Justitsminister

Nellemann

var forstaaende: J u ­

stitsministeriet h a r egentlig ikke for sit vedkommende nogen An­

ledning til at modsætte sig, at en Tilladelse af denne Natur gives.

Og i en senere Replik kommer Justitsministeren ind paa Betragt­

ninger, der gaar ud paa, at det er urimeligt at ville forhindre An­

vendelse af Ligbrænding, th i selv om nogle vil blive overraskede

over denne Begravelsesmaade, saa vil den stadige Gentagelse for­

mentlig forandre Synet derpaa. Han fremhævede dernæst, at det er

nødvendigt, at Sagen løses ad Lovgivningens Vej; den kan ikke ord­

nes administrativt.

Modstanden mod Sagen blev i alt væsentlig rejst af Kultus­

minister

Scavenius,

der fremførte de Kirkens Grunde, som vi har

læ rt at kende ovenfor. Men dernæst erklærede han, »hvad der for

mig rent personlig er en meget væsentlig Grund til ikke at interes­

sere mig for Sagen, er, at jeg ikke har den mindste Tro paa, at den

har nogen Betydning i hygiejnisk Henseende«.

Ogsaa

Monrad

fulgte den i hans ovenfor citerede Indstilling

givne Retningslinie og fraraadede at give Tilladelsen.

Ved Afstemningen vedtoges med

50

Stemmer mod

4

en Hen­

stilling angaaende Foreningens Andragende til Justits- og Kultus­

ministeren, hvorved det saaledes blev fastslaaet, at et betydeligt

Flertal indenfor Tinget ønskede Ligbrændingen her i Landet lov­

formeligt ordnet.

Tiltrods for denne Afstemning blev der dog intet Skridt fore­

taget for at efterkomme Tingets Henstilling. De

2

Ministerier veks­

lede Skrivelser, Kultusministeren fastholdt sit kendte Standpunkt,