LigbrændingensHistorieDanmark_1931

228 / 423

2 2 4
hvorpaa ogsaa Justitsm inisteriet lod Sa­
gen falde. Levison havde søgt privat
Forhandling med Kultusm inister Scave-
nius, og under denne erklærede Scave-
nius, at han privat intet havde mod Sa­
gen, men det kunde ikke forlanges, at
han for den Sags Skyld skulde lægge sig
ud med Præsteskabet.
Denne overordentlig stærke Mod­
stand fra Autoriteternes Side virkede
selvsagt deprimerende paa mange, og
paa Generalforsamlingen d. 4. April
1884 hævdede Oberst Lehmann endog,
at den danske Forening var kommet
for tidlig til Verden, og han foreslog at ophæve den.
I 1884 forsøgte Foreningen dog atter et Fremstød, idet der
det Aar rasede en Choleraepidemi i Europa, og den nærmede sig
stærkt Landets Grænse. Prof. Reisz, der nu havde afløst Prof.
Goos som Formand, indsendte Ansøgning til Justitsministeriet om
at give en foreløbig Tilladelse til Ligbrænding og til Borgerrepræ­
sentation og Magistrat angaaende en Grund til Opførelse af et K re ­
matorium. Fra begge Sider kom der Afslag. I Borgerrepræsenta­
tionen blev der dog fra flere Sider ud talt stærk Tilslutning til at
støtte Foreningen.
Samme Aar afholdtes den internationale Lægekongres i Køben­
havn, og i dennes hygiejniske Section gav Levison en Fremstilling
af Kirkegaardsforholdene i Landet. Materialet hertil var indsamlet
gennem Skemaer, tilsendt samtlige Præster fra Kirkeministeriet.
Resultatet af denne Undersøgelse var en Documentation af, at ta l­
rige Kirkegaarde var anlagt uheldigt, idet baade Jordens Beskaf­
fenhed og Grundvandets Højde forhindre et fuldstændigt Henfald
af Ligene, ligesom man en Række Steder kunde paavise en vis Fo r­
bindelse mellem Oprindelse til Sygdomme og Brøndenes Beliggen­
hed i Forhold til Kirkegaardene.