234 / 423
23 0
cher
paa Graabrødre Kirkegaard i Roskilde efter Brænding i
Gotha. Nedgravningen kunde først ske efter Korrespondance mel
lem Justitsministeriet, Kultusministeriet og Sjællands Biskop.
I
1890
døde Oberstinde
Tscherning,
og liendes Lig blev brænd t
i Krematoriet i Gøteborg. Forud herfo r blev der foretaget Jord-
paakastelse i Hjemmet med Anvendelse af det sædvanlige Ritual
af Katechet ved Set. Jacobs K irke
Torm
efter Tilladelse af Sogne
præst
Krag.
Denne Tildragelse blev anvendt under Proceduren
ved Højesteret.
I
1888
blev der afholdt et hygiejnisk Møde i København. Efter
Anmodning fra Mødet fik Foreningen mærkeligt nok Tilladelse
til at demonstrere en Ligbrænding for Mødets Deltagere.
Det er en Selvfølge, at Foreningens økonomiske Forhold i den
lange Ventetid h a r været meget vanskelige. Bestyrelsesprotokollen
viser, hvor vanskeligt det ha r været at ordne Prioriteringsforhold
m. m. Nogen samlet Oversigt over disse Forhold kan dog ikke nu
skaffes.
Ved Højesteret blev Foreningen repræsenteret af Højesterets
sagfører
F. Salomon,
hvis overordentlig vægtige og indgaaende Ind
læg senere blev offentliggjort som Oplysningsskrift.
Under Proceduren blev der fremdraget de ved Foreningens
første Henvendelse til Ministeriet fremskaffede Erklæringer fra
danske Gejstlige. Men dernæst en Del nye. Saaledes havde det
theologiske Fakultet afgivet en lang Redegørelse i Overensstem
melse med Kultusministeriets Opfattelse. Men dernæst blev der
fremlagt en Erklæring fra daværende Provst senere Biskop
Skat-
Rørdam
til Biskop
Fog,
der nu var i København.
Skat-Rørdam
mener, at Ligbrænding er lige uforenelig med
den kirkelige Tradition og med Consequensen af den kristelige
Lære. Paa den anden Side fremhæver han, at der utvivlsomt er
adskillige kristne, der har sluttet sig til Tanken om Ligbrænding,
»dels af et vist æsthetisk Hensyn, fordi Tanken om Legemets
langsommere Henraadnen i Jorden er dem en Gru, dels af hygi
ejniske Hensyn.«
Skat-Rørdam
har derfor ingen Betænkelighed