Previous Page  237 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 237 / 423 Next Page
Page Background

233

og sømmelig Begravelse, betinget af, at den kan ske uden Skade for nogen, som

har Krav paa den afdødes Bo.

§ 3.

Forinden Ligbrænding iværksættes, skal Dødsattest være udstedt af Embedslægen

(i København vedkommende Kommunelæge) paa det Sted, hvor Døden er indtraadt,

og desuden skal der foreligge Erklæring fra samme Læge, saa vel som fra den Læge,

der maatte have tilset den afdøde, om, at der ikke efter deres Skøn er nogen Grund

til Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved en Forbrydelse Dødsattesten forevises

derefter samme Steds Politi, der, saafremt ingen yderligere Undersøgelse angaaende

Dødsfaldet skal finde Sted, og naar det for Politiet er oplyst, at Anmeldelse om

Dødsfaldet til Skifteretten og til Ministerialbogen paa det Sted, hvor den afdøde

boede, er sket, meddeler skriftlig Attest om, at der fra dets Side ikke er noget til

Hinder for Ligbrændingen.

§ 4.

Naar Ligbrænding har fundet Sted, skal Asken enten begraves paa Kirkegaarden

eller hensættes i særlig dertil indrettede, af Justitsministeren godkendte Rum (Kapel­

ler, Columbarier).

§ 5.

Det kan ikke paalægges nogen af Folkekirkens gejstlige at forrette Jordpaakastelse

eller foretage anden kirkelig Handling, hvor Ligbrænding finder Sted.

§

6

.

Nærmere Forskrifter om Udførelsen af Ligbrænding gives af Justitsministeren i et

Regulativ, der tillige kan fastsætte Straf af Bøder for Overtrædelse af samme.

Som det fremgaar af Loven, var Tilladelse til Ligbrænding

betinget af

2

Forhold: en i testamentarisk Form affattet Bestem­

melse angaaende Ligbrænding og Dødsattest affattet af Embeds­

læge. Derimod havde man undgaaet den Bestemmelse om Obduk­

tion, der i andre Lande lagde saa mange Hindringer i Vejen for

Ligbrænding.

Først i Oktober

1892

blev der fra Justitsministeriet udsendt

et Regulativ angaaende de praktiske Forhold, der skulde iagttages

ved Ligbrænding; men dermed var Vanskelighederne endnu ikke

overvundet, idet Kultusministeriet forstsatte sin Modstand mod

Ligbrændingen.

Som Kultusminister finder vi nu

Goos,

der i

1891

var ind ­

traadt i Ministeriet Estrup. Som det vil erindres, var

Goos

Med­

stifter af Forening for Ligbrænding, han var dens første Formand

16