![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0237.jpg)
233
og sømmelig Begravelse, betinget af, at den kan ske uden Skade for nogen, som
har Krav paa den afdødes Bo.
§ 3.
Forinden Ligbrænding iværksættes, skal Dødsattest være udstedt af Embedslægen
(i København vedkommende Kommunelæge) paa det Sted, hvor Døden er indtraadt,
og desuden skal der foreligge Erklæring fra samme Læge, saa vel som fra den Læge,
der maatte have tilset den afdøde, om, at der ikke efter deres Skøn er nogen Grund
til Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved en Forbrydelse Dødsattesten forevises
derefter samme Steds Politi, der, saafremt ingen yderligere Undersøgelse angaaende
Dødsfaldet skal finde Sted, og naar det for Politiet er oplyst, at Anmeldelse om
Dødsfaldet til Skifteretten og til Ministerialbogen paa det Sted, hvor den afdøde
boede, er sket, meddeler skriftlig Attest om, at der fra dets Side ikke er noget til
Hinder for Ligbrændingen.
§ 4.
Naar Ligbrænding har fundet Sted, skal Asken enten begraves paa Kirkegaarden
eller hensættes i særlig dertil indrettede, af Justitsministeren godkendte Rum (Kapel
ler, Columbarier).
§ 5.
Det kan ikke paalægges nogen af Folkekirkens gejstlige at forrette Jordpaakastelse
eller foretage anden kirkelig Handling, hvor Ligbrænding finder Sted.
§
6
.
Nærmere Forskrifter om Udførelsen af Ligbrænding gives af Justitsministeren i et
Regulativ, der tillige kan fastsætte Straf af Bøder for Overtrædelse af samme.
Som det fremgaar af Loven, var Tilladelse til Ligbrænding
betinget af
2
Forhold: en i testamentarisk Form affattet Bestem
melse angaaende Ligbrænding og Dødsattest affattet af Embeds
læge. Derimod havde man undgaaet den Bestemmelse om Obduk
tion, der i andre Lande lagde saa mange Hindringer i Vejen for
Ligbrænding.
Først i Oktober
1892
blev der fra Justitsministeriet udsendt
et Regulativ angaaende de praktiske Forhold, der skulde iagttages
ved Ligbrænding; men dermed var Vanskelighederne endnu ikke
overvundet, idet Kultusministeriet forstsatte sin Modstand mod
Ligbrændingen.
Som Kultusminister finder vi nu
Goos,
der i
1891
var ind
traadt i Ministeriet Estrup. Som det vil erindres, var
Goos
Med
stifter af Forening for Ligbrænding, han var dens første Formand
16