LigbrændingensHistorieDanmark_1931

238 / 423

234
og var Forfatter til de første Henvendelser til Myndighederne og
Leder af det første Oplysningsarbejde, ligesom han med Iver havde
deltaget i Debatten i Folketinget til Gunst for Sagen, da den første
Gang kom til Behandling i Tinget 1883 . Saa meget mere over­
raskende er det nu at finde ham som en fanatisk Modstander, der
paa forskellig Maade lagde H indringer i Vejen for Administra­
tionen af Ligbrændingen.
Da Kultusministeriet skal tage Bestemmelse om Præsternes
Stilling overfor Ligbrænding, efter at den nu er blevet lovfæstet,
sker det i et Cirkulære af 5. December 1892, hvori det hedder, at
Præsterne i hvert enkelt Tilfælde skal søge om Tilladelse til at
fungere ved Bisættelsen. Denne Bestemmelse, der ganske givet var
i Strid med Loven, der overlader Bestemmelsen til Præsterne selv,
maatte i Praksis nærmest fungere som et Forbud. Allerede 21. Fe­
b ruar 1893 er Ministeriet kommet paa bedre Tanker og meddeler
Præsterne, at de i alle Tilfælde kunde forvente at faa Tilladelse
til at fungere. Men Aaret efter er Ministeriet endelig naaet saa
vidt, at der udstedes en Bekendtgørelse, der er i Overensstemmelse
med Loven, det vil sige overlader det til Præsterne selv at tage
Bestemmelse, idet det hedder i Bekendtgørelse af 5. Februar 1894,
der er underskrevet af Goos:
Paa Ministeriets, efter gentagne Forhandlinger med det kirkelige Raad, derom
nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det den 31. f. M. behaget hans Majestæt
allernaadigst at bifalde, at det tillades Præster i Folkekirken, som maatte være villige
dertil, at yde deres Medvirken ved Ligfærd, hvor Ligbrænding finder Sted, i Over­
ensstemmelse med nedenanførte Regler:
Det forbydes Præsterne at fungere i Krematorier og Columbarier saavel som ved
Askens Nedsættelse paa Kirkegaarden eller Hensættelse i dertil indrettede Rum.
Al kirkelig Handling, som ønskes udført ved saadan Ligfærd, Sang, Tale og Jord-
paakastelse, bør, hvis den ikke finder Sted i Hjemmet, ske i en Kirke eller et Folke­
kirken tilhørende Kapel og bør foretages, inden Liget føres til Krematoriet.
Naar Præsten har sluttet med Jordpaakastelse, skal han forlade Stedet og maa
ikke have videre at gøre med Ligets Bortbringelse eller senere Behandling. Skulde
Præsten af Grunde, der vedkommer ham selv som Privatmand, undtagelsesvis ønske
at deltage i Ligfølget, maa han forinden aflægge sin Embedsdragt.
Ved Askens Nedsættelse paa Kirkegaarden, maa intet af det, som hører til Folke­
kirkens Begravelsesskikke, deriblandt Klokkeringning, finde Sted.