![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0244.jpg)
24 0
Kr., heri indbefattet Urne og Plads for denne i Urnehallen i
20
Aar. Og vi finder Dr.
Levison
som Foredragsholder ved et af de
første af de talrige Møder, som den nye Forening lod afholde.
I
1904
fik Foreningen Meddelelse om en testamentarisk Gave
paa
10,000
Kr. efter afdøde Civilingeniør
Ado lph Keifler.
Beløbet
udbetaltes Foreningen
14
. Janu a r
1905
som det eneste Beløb, der
hidtil er tilfaldet Foreningen paa denne Maade.
Efterhaanden som Udviklingen skred frem, føltes den i
1892
givne Lov som altfor hindrende i en Fremhjæ lpning af Ligbræn
dingssagen, hvorfor Foreningen i
1902
indsendte Andragender til
Regeringen og begge Ting om Forandringer. Disse skulde først og
fremmest angaa Kravet om den i testamentarisk Form affattede
Begæring, hvorved der udelukkedes Muligheden af Brænding af
Lig af Personer under
18
Aar. Man havde i de forløbne Aar gen
tagne Gange forgæves henvendt sig til Justitsm inisteriet angaaende
Dispensation fra dette Punk t i Tilfælde, hvor begge Forældre
havde ønsket Ligbrænding foretaget. Ogsaa Forandringer an
gaaende Bestemmelserne for Urnens Anbringelse ønskedes gen
nemført. Foreningens Anstrengelser var ogsaa denne Gang for
gæves.
I
1904
indbragte Folketingsmand Overretssagfører
A lfred Chri
stensen
et privat Lovforslag, hvis Bestemmelser i det hele dækkede
Foreningens tidligere fremsatte Ønsker. Det skulde imidlertid ikke
gaa dette Forsøg bedre end tidligere, idet Justitsminister
Alberti
ganske forhindrede en Gennemførelse. I en politisk Oversigt i »det
ny Aarhundrede«, 2. Aarg., Bd. 1, S.
484
omtales
Albertis
Indlæg
paa følgende Maade: Hr.
A lberti
vendte sig bestemt mod
A lfr.
Christensens
Forslag, og han fik under Diskussionen rig Lejlighed
til paany at vise, hvor gennemreaktionær hans Tankegang er; han
anvendte i stort Omfang den Klown-Jargon, som synes ham den
naturligste, og som han stadig finder det passende at lade Rigsdags-
mændene høre fra Ministerbordet . . . . Kritiken er yderst ram
mende.
Alberti
forsøgte paa enhver Maade at latterliggøre
A lfred
Christensen.
Derimod fandt Forslaget en varm Tilhænger i Folke