LigbrændingensHistorieDanmark

244

sang, Tale, Bøn og Velsignelse og med Adgang til Klokkernes Ringning efter de almin

delige Regler.

Naar Asken af et Lig, der er brændt i Udlandet, føres hertil for at jordfæstes, kan

Biskoppen, naar Omstændighederne tale derfor, tillade kirkelige Ceremonier ved

Askeurnens Nedsættelse i Gravstedet.

Der gives saaledes i dette Regulativ Præsterne fri Adgang til

at medvirke ved Bisættelsen før Ligbrænding, ja endog under sær

lige Forhold ved Nedsættelse af Urner. Man ha r da ogsaa senere

set praktisk Anvendelse af denne Bestemmelse, idet f. Eks. Redak

tør

Opfers

Urne blev sendt hjem fra Amerika og nedsat paa Kirke-

gaarden i Køge, efter at der endog havde været Højtidelighed i

selve K irken, hvor Urnen var hensat. Tænker man tilbage paa det

første Regulativs Bestemmelser, staar man overfor en fuldstændig

Opgiven fra den officielle Kirkes Side af Modstand mod

Medvirken.

Regulativet for Præsterne blev udarbejdet, efter at Ligbræn

dingen havde været til langvarig Diskussion i det kirkelige Udvalg.

Det var Valgmenighedspræst

Laursen,

Vejstrup, der havde Mod

til at føre Sagen frem for at opnaa bedre Betjening fra Kirkens

Side ved Ligbrænding. Forhandlingerne bæ rer tydelig Præg af,

at Udvalgets Medlemmer stod ganske uvidende overfor Sagen. Pa

stor

Laursen

havde taget Spørgsmaalet op efter Paavirkning af den

da afdøde Folketingsmand, Statsrevisor

Harald Holm,

der rep ræ

senterede Odense fra

1876

—

1903

Harald Holm,

der forøvrigt var

cand. theol., havde for Spøg sagt til Pastor

Laursen,

at han var

ansat som Ligbrændingspræst. Han havde »et godt Ord at føre«,

og var en alvorlig kristelig Mand. Han mente, at han havde Mission

her, for at Folk ikke skulde gaa til en »Dissenterpræst«, der stod

fjendtligt overfor Folkekirken.

Det var navnlig Biskop

Skat-Rørdam,

der i Udvalget paa det

voldsomste angreb Ligbrænding. Biskoppen udtalte saaledes: »og

det skal nok bevise sig at staa fast indtil det sidste, at det er sandt

som Tertullian gentagne Gange udtaler, at Brændingen er en Raa-

hed mod Legemet, som Kristne, der tro r paa Kødets Opstandelse,