Previous Page  225 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 225 / 423 Next Page
Page Background

221

under en modsat Forudsætning Tilladelsen let kunde blive uden praktisk Betydning.

Imidlertid kunde der dog formentlig være Grund til ikke at lade Sagen falde, fordi

der fra denne Side maatte frembyde sig Vanskeligheder, der for Tiden ikke lod sig

fjærne. Blev Ligbrænding tilladt under de Betingelser, som Politihensyn og hvad

dermed er beslægtet maatte kræve, men uden almindelig Tilladelse for Gejstlige til

at medvirke, vilde det vel kunne forudses, at Tilladelsen kun sjældent blev benyttet;

men dels vilde det Haab ikke være afskaaret, at de kirkelige Myndigheder, der finder

Betænkelighed ved en almindelig Tilladelse for Gejstlige til at medvirke, kunde ville

indrømme denne efter Ansøgning i enkelte forefaldende Tilfælde, dels er det vor

Opfattelse, at de Forudsætninger for en almindelig Tilladelse, som Ministeriets Svar

fremhæver, i en ikke meget fjærn Fremtid ville være opfyldte, for saa vidt de ikke

allerede er det. Vi skulde derfor ønske, at Justitsministeriet ikke vilde betragte Sagen

som bortfalden paa Grund af Kirkeministeriets Udtalelse, lige overfor hvilken vi først

i Almindelighed skulle bemærke, at religiøse Betænkeligheder ved Ligbrændingen

ikke ere almindelig anerkendte hverken af protestantiske eller katholske Gejstlige i

andre Lande (Bilag I, Side 14—35—38 samt Bilag III, Side 42) eller af den danske

Folkekirkes Præster. Flere af disse have i deres Prædikener stillet sig ganske venligt

til Ligbrændingsspørgsmaalet og en af vore fremragende Gejstlige har udtalt det som

sin Overbevisning, at Kirken ikke vilde være berettiget til at modsætte sig en Lov,

der

paabød

Ligbrænding (Bilag IV, Side 21), langt mindre synes da Kirken at have

nogen Anledning til at modsætte sig, at der gives dem, der særlig ønske det, Til­

ladelse til at lade deres Lig brænde. Fremdeles maa vi fremhæve, at det forekommer

os tvivlsomt, om der overhovedet vilde være nogen Anledning til en Forandring af

de rituelle Former; Kirken anvender jo nu den samme Jordpaakastelsesformular ved

Lig, der jordfæstes, ved saadanne, der nedsættes i Kirkernes Krypter, eller som bal­

sameres og endog paa saadanne, der overgives til Anatomernes Undersøgelser og

Opstilling i videnskabelige Samlinger; den vilde da formentlig ogsaa kunne anvende

de samme Former lige overfor en Ligbrænding, ved hvilken Liget gennemgaar ganske

lignende Iltnings- og Opløsningsprocesser som i Jorden, kun med den Forskel, at disse

kemiske Omsætninger her foregaa hurtigt og fareløst, medens de i Jorden bruge Aar

og kunne medføre alvorlig Fare for de Efterlevende; Resultatet er i begge Tilfælde

det samme: Opløsning af alle organiske Bestanddele, saa at kun de uforbrændelige,

mineralske Bestanddele blive til Rest.

I Italien og Tyskland udføres de kirkelige Ceremonier derfor ogsaa ganske paa

samme Maade hvad enten Liget senere er bestemt til Jordfæstelse eller Ligbrænding.

At de religiøse Indvendinger mod Ligbrændingen ikke ere af absolut Natur, turde

vel ogsaa være anerkendt af Kirkeministeriet derved, at det stiller Muligheden af en

Forandring i Udsigt under visse Forudsætninger. Om disse skulde vi særlig tillade os

at bemærke Følgende:

Ligbrændingen har nu efterhaanden banet sig Vej til de fleste europæiske Cultui-

lande; i Italien er der fem Ligbrændingsanstalter i Virksomhed, der findes 26 Sel­

skaber for Ligbrænding og Lovgivningen lægger ingen Hindringer i Vejen for denne

Virksomhed. I Tyskland findes en fungerende Ligbrændingsanstalt i Gotha og der er

nu anvist Plads til en saadan i Berlin; i Schweiz er Ligbrænding tilladt i flere Can-