LigbrændingensHistorieDanmark_1931

221 / 423

21 7
Biskop Lind skriver saaledes: der kan ikke fra den christelige
Dogmatik hentes nogen Indvending mod Ligbrænding. Biskop En ­
gelstoft mener, at man maa indrømme, at Ligbrænding ikke er i
egentlig Strid med nogen Del af den christelige Tro og Lære. Provst
Kofoed-Hansen skriver angaaende Ceremoni for Ligbrænding, at
det ikke kan indsees, hvad der skulde forhindre eller afholde en
Præst eller Gejstlig fra at være til Stede og handle paa den ved
slige Lejligheder sædvanlige Maade. Ogsaa Provsterne Koch og
Tobiesen stillede sig forstaaende overfor Ligbrænding.
Med særlig Interesse læser man Biskop Monrads Erklæring paa
Baggrund af hans tidligere nævnte K ritik af Biskop Mortensens
Stilling til Ligbrænding.
Monrad gentager i sin Indstilling, hvad han tidligere har sagt,
men kommer derefter til følgende Resultat: »men uagtet jeg saa­
ledes ikke skjønner, at der i og for sig er noget at indvende mod
Ligbrænding, saa kan jeg dog ikke tilraade, at den indføres.« Mon­
rads Grunde hertil er følgende: 1) man maa ikke saare saa mange
Christnes Følelse, 2) man maa ikke indføre et nyt Emne til Strid
i vort lille Fædreland, 3 ) Faren for, at vort Land skal tabe i Agtelse
ved at indføre Ligbrænding, 4 ) Forøgelse af K løften mellem P ro ­
testantisme og Chatolicisme, 5 ) Isolering af Danmark, idet man
først maatte sikre sig, hvilken Stilling Regeringen i Sverige og
Norge indtog til Spørgsmaalet. Monrad mener dog, at der af sani­
tære Grunde kan indføres en Lov, der giver Regeringen Bemyn­
digelse til at indføre Ligbrænding i Kommuner, hvis »Bestyrelse
begjærede samme indført«. Hvad Præstens Stilling angaar, saa me­
ner Monrad, at Præsten aldeles ikke ha r noget at gøre med Spørgs­
maalet om, hvorledes Liget bliver behandlet, inden Levningerne
overgives til Graven. Om Liget er bleven brænd t eller ikke brændt,
vedkommer ham ligesaalidt, som om det var bleven sønderskaaret
eller ikke sønderskaaret.
Det er altsaa paa Basis af dette inhomogene Materiale, at K u l­
tusministeriet affatter sit Svar af 31. Maj 1882 i pragtfuld
Kancellistil :
15