226 / 423
222
toner; i England er der nylig foretaget de to første Ligbrændinger; i Pesth er fakul
tativ Ligbrænding indført; i Spanien og Portugal er Spørgsmaalet om den fakultative
Ligbrændings Tilladelighed sin Løsning nær; i de forenede Stater i Nordamerika,
hvor fremragende Gejstlige varmt have understøttet Sagen, findes flere Ligbræn
dingsanstalter i Virksomhed o. s. v. — kort Sagen er i stærk Fremgang i saa godt
som alle civiliserede Lande.
At Tankesættet i vort Folk ikke forarges ved Tanken om Ligbrænding fremgaar
deraf, at Foreningen har fundet saa stærk Tilslutning, og at Medlemmerne tilhøre
alle Samfundsklasser, ligesom der blandt dem findes mange Kvinder. Ogsaa Dags
pressens Udtalelser, som maa antages at svare til den offentlige Mening, have gjen-
nemgaaende været særdeles sympathetiske lige overfor Sagen.
Der synes os dog heller ikke at være Grund til at antage, at Nogen skulde for
arges over, at der indrømmedes Medborgere Ret til at lade deres Lig behandle paa
en saadan Maade, at de blev uskadelige for andre, naar dette kan ske paa en fuld
stændig højtidelig og sømmelig Maade; vort Andragende gik jo kun ud paa at opnaa
Frihed for dem, der ønskede deres Lig skulde brændes, medens det aldrig har været
Hensigten at paatvinge Andre vore Anskuelser eller træde deres Tankesæt og reli
giøse Opfattelse for nær.
Med Hensyn til Fordringen om, at de hygiejniske Grunde til at forlade Jord
begravelsen maatte gøre sig gældende med en mere overbevisende Magt, skal Besty
relsen for Forening for Ligbrænding henvise til Stadslægens Udtalelser om vore Kirke-
gaarde (Bilag III, Side 18 ff.) samt til forskellige andre danske Lægers Erklæringer
(Bilag III, Side 29 ff.), endvidere til de i Kolding i August 1881 samlede Lægers
enstemmige Udtalelser (Bilag I, Side 24) og endelig til den medfølgende Udskrift af
Foreningens Protokol (Bilag V ) ; vi skulle samtidig tillade os at fremhæve, at man
for at bedømme Farerne ved Jordfæstelse hos os særlig maa erindre vort Lands
klimatiske Forhold og Jordbundsbeskaffenhed, og at man blandt alle Hygiejnikere
ikke vil finde en eneste, der tør paastaa, at Kirkegaarde af en saadan Beskaffenhed
som vore, der for største Delen er anlagte i en kompakt Lerjord, stemme med Hygiej
nens Krav og Hensynet til Befolkningens Sundhed.
I Betragtning af det ovenanførte tillade vi Undertegnede os at henvende os til
det høje Ting med Anmodning om at ville støtte Forening for Ligbrænding i dens
Bestræbelser for at gøre Ligbrænding til en i Danmark lovlig tilladt Handling.
John Forbæch,
Goos,
F. Levison.
Kasserer.
Formand.
Reisz.
S. Sommerfeldt.
Foreningens Andragende kom til Forhandling i Tinget d.
31
.
Jan.
1883
.
Det blev af Ordføreren (TV.
J. Larsen)
fremhævet, at Andra
gendet var beskedent, idet der ikke tilstræbtes nogen Tvang, hvor
for Udvalget havde kunnet indstille det til Henvisning.