![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0214.jpg)
210
paa den anden Side ordnes saaledes, at den ikke kommer i nogen Strid med beret
tigede religiøse Følelser. Det har dog ikke været disse Bestræbelsers Formaal at
fremkalde noget Paabud om Ligbrænding, men kun at skaffe fornøden Tilladelse
af de offentlige Myndigheder til dens Foretagelse under visse Betingelser. Man har
med Grund stolet paa, at en tiltagende frivillig Anvendelse af denne Form for
Ligenes Opløsning snart i betydelig Grad vilde formindske de Onder i hygiejnisk
Henseende, som det gælder at raade Bod paa, og dette maatte i alt Fald være overladt
senere Slægter at tage videregaaende Beslutninger. I forskellige Stater, navnlig Italien,
flere Kantoner i Schweiz, Sachsen-Coburg-Gotha, de forenede Stater i Nord-Amerika
og Brasilien, er der opnaaet den Tilladelse til Ligbrænding, som attraaedes. I adskillige
andre Lande er Spørgsmaalet bragt under de offentlige Myndigheders Forhandling.
I Danmark, ikke mindre end andetsteds, er Kirkegaardsforholdene, særlig i Hoved
staden, højst ugunstige for Ligenes Opløsning ved Nedlæggelse i Jorden, og det maa
derfor erkendes, at Spørgsmaalet om dens Opgivelse ikke ligger os fjernere end
andre. I denne Erkendelse, som sikkert deles af alle danske Læger og Hygiejnikere,
har der efter Indbydelse af de paa det vedlagte Bilag nævnte Mænd dannet sig
en Forening for Ligbrænding her i Landet, der allerede i sin korte Bestaaen har
vundet et Medlemsantal af ca. 1500.
Idet vi henviser til denne Forenings paa Bilaget angivne Formaal tillader For
eningens undertegnede Bestyrelse sig at henvende sig til det høje Ministerium med
den Begæring,
at d et vild e bringe d et Spørgsm aal under F orhandling m ed alle ved
kom m en de M yndigheder, om og under h vilk e B etin gelser L igbræ nding m aatte kunne
tillades i Danmark.
Uagtet Ligenes Nedlæggelse i Jorden er den almindelige her som andetsteds i
Lovgivningen forudsatte Begravelsesmaade, en Forudsætning, der ogsaa finder Ud
tryk i den nyeste, dette Forhold vedrørende Lov, nemlig Loven om Ligsyn af 2. Januar
1871 § 1, ses dog Tilladelse til anden Behandling af Lig undtagelsesvis at være givet af
Kancelliet, jfr. Kancelliskrivelse af 26. Novbr. 1833, og endelig Paabud om Ligs Op
brænding under særlige Forhold at være givet for Bornholm ved Kancelliskrivelse
af 6. September 1831. Men selv om det forudsættes, at Administrationen endnu har
den samme Myndighed til at hjemle Afvigelser fra den almindelige Ordning, vil der
dog, naar der er Spørgsmaal om en Fremgangsmaade, som det er Meningen at skaffe
en saa vidt muligt udbredt Anvendelse, opstaa en Række af Spørgsmaal, som forinden
maatte løses, og det hvad enten man tænker sig, at Tilladelsen skal hjemles ved en
almindelig Regel, der fastsætter Betingelserne, eller at den skulde erhverves i hvert
enkelt Tilfælde. Ikke blot maa de Betingelser fastsættes, der skulle sikre, at Ligets
Forbrænding ikke sker mod den Afdødes Ønske; men der vilde ogsaa være for
skellige offentlige Interesser, som krævede tilbørlig Hensyntagen, saaledes med Hen
syn til Indretningen af den Ligbrændingsanstalt, som maatte skaffes tilveje, og med
Hensyn til medikolegale Interesser, som der kunde blive Spørgsmaal om. Idet vi
bemærke i sidst nævnte Henseende, at hverken Sundhedskollegiets Aarsberetninger
hos os eller Erfaringer fra andre Lande synes at give Holdepunkt for Nægtelse af
Tilladelsen af retslige Hensyn, erkender vi, at der kan rejses Spørgsmaal, om der
ikke maatte være Grund til ved en Skærpelse af Reglen i Loven om Ligsyn af 2. Jan.