![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0193.jpg)
139
for alle Sogne fælles Kirkegaard paa et Vænge Syd for Byen
under stor Højtidelighed med Salmer, Sange, Taler — og Salut
skud!07) Men da Kirkeværgerne i Faaborg i 1807 forspurgte K an
celliet, om Byens Indbyggere ikke skulde være pligtige at udføre
Arbejdet ved deres nye Kirkegaards Anlæggelse, svarede Kancel
liet, at det kun blev alles Pligt, hvis F lertallet var for Tanken.08)
Skt. Mikkels Kirkegaard i Slagelse under Nedlæggelsen.
(Studie af L. A. Schou, død 1867. Gengivet efter H. Matthiessen:
Torv og Hærstræde).
Anlæggelsen blev dog udført af lønnet Arbejdskraft, og i 1811 fik
Kirkegaarden sit Reglement. I Løbet af et Pa r Aartier udstedte
Regeringen over en Snes Kirkegaardsreglementer, og selv om
Udførelsen af Bestemmelserne som oftest kun betroedes Graverne,
der i mange Tilfælde var veltjente Underofficerer,69) i Stedet for
Gartnere, hvilket kun skete enkelte Steder f. Eks. i Svendborg,70)
naaede Udviklingen paa Købstadskirkegaardene dog langt hurtigere
til værdige og smukke Gravforhold end paa Hovedstadens langt