188 / 423
184
Fæste paa Gravsteder eller at give Tilladelse til at udlægge Lig
sten paa Gravene paa de indenbys K irkegaarde; ældre Begravel
sesbreve maatte kun fornyes i de Tilfælde, hvor den gamle Ad
komst udtrykkelig hjemlede Ejeren Fornyelsesret. Senere afholdt
Kancelliet Magistraten fra at lade Nikolaj Kirkegaards aahne Side
indhegne,50) idet det var Hensigten at nedlægge de gamle K irke
gaarde helt. Efter Nikolaj Kirkes Brand 1795 besluttedes det ikke
at genopføre Kirken, og i 1800 ophørte Begravelserne paa den om
liggende Kirkegaard, som derefter henlaa i malerisk Uføre med
sine Slagter- og Marskandiserboder (se Billedet) mellem Brolæg
ningsvæsenets Oplag af Brosten, indtil Pladsen i Midten af
184(Terne fik den Ordning med Slagterboderne, som bestod indtil
1917. Vor Frue Kirkegaard blev nedlagt 1811, da Pladsen skulde
bruges til Byggeplads under Genopførelsen af K irken ; men sit
nuværende Udseende fik Pladsen først i 1853.51)
Medens Striden om Kirkegravenes Afskaffelse og den begyn
dende Nedlæggelse af de ældste indenbys Kirkegaarde stod paa,
var Assistens Kirkegaarden paa Nørrebro vokset til at være Hoved
stadens vigtigste Kirkegaard, rede til at afløse begge A rter af
gamle Begravelsespladser. Siden Etatsraad Augustin var blevet
jordet derude i 1785, var Kirkegaardens Anseelse steget betydeligt,
saaledes at Digteren Frederik Høegh-Guldberg i 1796 i et Digt52)
kunde mindes adskillige kendte Mænd, der hvilede paa de fattiges
Kirkegaard. Men naar samme Digt til Motto havde et lille Vers:
»Byens Larm og Mængdens vilde Glæder, — Inden disse Mures
Eensombed, — Ei forstyrre Vandreren, der græder — Ved den
Ædles tause Hvilested«, turde Mottoet være en dristig, digterisk
Frihed, siden Rahbek53) faa Aar efter kunde fortæ lle om, hvor
ledes Folk laa mellem Gravene med Mad og Drikke, medens de
rundtom fordelte Musikanter spillede den ene Drikkevise efter den
anden. Trods mange smukke Monumenter og smukt omplantede
Grave, fandt Rahbek Kirkegaardens Helhedsvirkning ubehagelig:
»Mængden af Træerne ere ordnede i stive Rader, der begynde ved
Indgangsportene og ende ved den ligeoverfor staaende Muur. I