Previous Page  183 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 183 / 423 Next Page
Page Background

179

Mængde Begravelser; ofte var der endda T rækhu ller i disse

Lemme, som om man var bange for, at Faren for de døde ikke

skulde blive stor nok. Yderst virkningsfuldt udmales det, hvorledes

Faren ved Kirkegrave ikke alene bestod i den øjeblikkelige Lig­

stank, men nok saa meget i den endelige Forraadnelse af Ligene

og Kisterne, saaledes at disse begyndte at dryppe »Gift for den

sildige Efterslægt.«39) ,Ak, hvor ofte har ikke Roserne falmet paa

Skønhedens Kinder, hvor ofte er ikke Manddommens Styrke

svækket i de blomstrende Aar’, naar Kirkefolket ha r samlet sig

til Gudstjeneste, udbryder Forfatteren paa sin højtstemte Vis, dog,

hans Bemærkninger dertil er nøgterne nok, baade naar han minder

om et dengang formentlig kendt Tilfælde i Skt. Petri K irke i

København, og naar han fortæ ller om, at den ene af Horsens

K irker var blevet ubrugelig til Gudstjeneste i 3 Uger formedelst

Stanken af et hensat Lig.

Trods Hovedstadens frygtelige Kirkegaardsforhold turde det

dog være retorisk Svulst, naar Forfatteren vil henføre »Køben­

havns tunge L u f t . . . den Skye af Dunster, som endog i kort Af­

stand fra Staden, viser sig over den« til de indenbys Kirke-

gaarde;40) fraset nogle rammende Bemærkninger, især om de

økonomiske Privilegier, der hindrede Reformernes Gennemførelse,

er Udsagnene om Kirkegaardsforholdene i det hele uden Værdi.

Til Gengæld er det paa dette Omraade, Doktor Tode ydede

sit Forsvar for de bestaaende Forhold, idet han paa ingen Maade

vilde indrømme, at Kirkegaardene skulde være farligere for Byens

Sundhed end Sumpe, Kanaler og Grave med stillestaaende Vand,

Kloaker, Garverier, Fisketorve, Slagterier — eller Hospitaler. Den,

som tier stille om slige Steders Forhold og derimod angriber sine

Medborgeres Hvilested som en Pestgrube, er en rigtig Skarns­

knægt! Skal de døde føres udenfor Portene, saa bør disse Forhold

ogsaa fjernes fra Byen. Tode spotter den Mode, den Zeter Mordio,

der i Tiden prægede Angrebene Europa over paa de bestaaende

Kirkegaardsforhold, og fandt, at Forholdene paa le cimetière des

Innocents ikke talte mod Opretholdelsen af indenbys Kirkegaarde,