186 / 423
182
i Slutningen af det 18. Aarhundrede, idet den gav Tilladelse til
Anlæggelse af private Gravsteder paa Ejerens Ejendom eller en
dertil erhvervet Grund — mod at K irken ikke mistede nogen Ind
tægt derved. I 1798 fik en norsk Justitsraad Scythe Bevilling paa
at lade sig begrave paa det arendalske Skydeselskabs Bane.42)
Samme Aar fik Major Derschau i Køge Lov til at lade sig jorde
paa en lille 0 ved Gammel-Køge,43) og i den følgende Tid fulgte
flere københavnske Borgere Eksemplet.44) Tilladelsen maa være
blevet fortolket ret bredt, siden Kancelliet i 18 1645) maatte ind
skærpe, at Bevillingen kun indbefattede den paagældendes Børn
og allernærmeste Paarørende. Nogensomhelst Løsning af Kirke-
gaardsproblemet betød denne Gravstedsmode selvsagt ikke, den
maatte Regeringen skaffe ad Lovgivningens Vej.
Efter at have forbudt fremtidige Begravelser i Ribe Domkirke,
udover fortsat Benyttelse af de arvelige Gravsteder i K irken ,46)
lod Regeringen i 1798 den officiøse »Collegial-Tidende«47) udtale
sig meget kraftigt mod Kirkegrave og indenbys Kirkegaarde i Haab
om, at den Tid vilde komme, hvor det var »ikkun indgroet For
doms og mørk Vankundigheds Forret« at ville begraves paa disse
Steder. »Ingen vil kunne med Glæde besøge sine afdøde Venners
Grave, naar disse bestaae i en mørk og stinkende Kjelder, fra hvis
Aabning man farer tilbage, som fra en rædsom Afgrund. Ingen
kan med Sjelens Ro og alvorlige Følelser tye hen til det Gravsted,
der gjemmer en elsket Vens Been, naar han ogsaa der maa om
ringes af støiende Menneskers Vrimmel, og forstyrres af Byens
Larm. Saadanne Følelser kræve rolig Frihed og stille Eensomhed;
men den boer ei indenfor Kjøbstadens Porte, og endnu mindre
indenfor Hovedstadens Volde«. Artiklens Hensigt var at underrette
»enhver Oplyst« om Regeringens foretagne og forestaaende Refor
mer; de sidste var allerede i Udvikling, og efter at have gentaget
Forespørgslen af 1780 i 180048) skred Regeringen den 22. Fe
bruar 180549) til den store Reform: Afskaffelsen af Kirkegrave.
I Fremtiden maatte intet nyt Gravsted indrettes i nogen Kirke i
Kongens Riger, ej heller maatte de bestaaende Ejendomsgravsteder