187 / 423
183
fremtidig benyttes til Begravelser, med mindre Liget forinden var
balsameret under en Læges Tilsyn eller havde henstaaet i to Aar
i et Kapel. Det paalagdes Kirkernes Foresatte straks at indlede
Forhandlinger med Ejerne af Kirkegravstederne for at formaa dem
til at afstaa Brugsretten for Fremtiden mod at faa en »beqvem«
Plads paa K irkegaarden til Familiegravsted som Vederlag; men
vilde Gravstedejerne ikke afstaa deres Ret, var Brugsretten ogsaa
fremtidig deres, omend med forannævnte Indskrænkninger. Til
Brug ved den toaars Bisættelse skulde der indrettes passende Ka
peller ved K irkerne, men med saaledes bevarede Indgange, at Lig
stanken ikke kunde trænge fra Kapellet ind i K irken; hvor intet
Kapel kunde indrettes ved K irken, skulde der enten skaffes Plads
i en anden Kirkes Kapel eller opføres et Kapel ude paa Kirke-
gaarden. Endelig skulde vedkommende Foresatte sørge for, at en
hver Købstadskirke, som ikke i Forvejen havde en udenbys Kirke-
gaard, senest inden 2 Aars Forløb fik en passende Plads dertil, til
strækkelig stor til Menighedens Folkemængde; disse nye Kirke-
gaarde skulde, efter at være indrettet til Brug, højtideligt indvies
af Sognepræsten ved en passende Tale.
Forordningen af 1805 betegnede ikke alene en brat og fu ld
stændig Sejr for den ene af det foregaaende Aarhundredes om
stridte Reformplaner: Kirkegravenes Afskaffelse, men ogsaa Ind
ledningen til den anden Reforms langsomme Fuldbyrdelse. Me
dens Begravelserne i Barkerne tog af med rivende Hast, vistnok i
Løbet af to-tre Aartier, saaledes at nu kun Levnene af de gamle
Kirkegrave er tilbage — indtil ogsaa de, forhaabentlig snart,
maatte forsvinde, ved at Kisterne eller Ligenes Levn jordes paa de
bestaaende Kirkegaarde — tog det et halvt Aarliundrede at faa
de indenbys Kirkegaarde afskaffet. Hovedstaden blev selvsagt her
den førende By, idet dens indenbys Kirkegaardsforhold var værst.
Københavns gamle Sognekirkegaarde trængtes stedse haardere
af Bebyggelsen, og Regeringen søgte derfor at indskrænke deres
Anvendelse til Begravelsespladser. I Marts 1796 blev det forbudt
de københavnske K irkeværger at udstede noget nyt Skøde eller