182 / 423
178
parlamentet havde i 1765 ladet anlægge Kirkegaarde udenfor
Byen,30) og i 1776 blev det ved almindeligt Paabud paalagt alle
franske Byer at skaffe sig udenbys Kirkegaarde.31) Preussen
havde i 1775 skabt sig en lignende Ordning.32) I Østrig, hvor den
tilsvarende Lovgivning begyndte allerede i 1772,33) gennemførtes
et absolut Forbud mod indenbys Begravelser dog først i 1784,
da Josef II lod alle Wiens Kirkegaarde flytte udenvolds.34) Intet
udenlandsk Eksempel synes dog at have virket saa stærkt her
hjemme30) som Nedlæggelsen af le cimetiére des Innocents i Paris
1785, da denne overfyldte Kirkegaard udlagdes til offentlig Plads.
Gennem seks Aarhundreder havde denne Kirkegaard modtaget op
imod 2 Millioner Lig, og over dens Vildnis af Gravsten, Kors og
ødelagte Grave sagdes Forraadnelsesemmen at staa som en synlig
Røg, der lod Luften miasmafyldt aande Død over det tætbefolkede
Nabolag30) — nu var det endelig forbi, og i Danmark rejste der
sig Stemmer for at følge Eksemplet.
Samme Aar, 1785, som Paris skaffede sig af med sin gamle
Kræftskade i Bylegemet, begyndte i København en hvas Kamp for
samme Sag: Afskaffelsen af Kirkegrave og indenbys Kirkegaarde.
Medens den første, anonyme Forkæmper37) for Reformen person
ligt er uden Interesse, virker det yderst ejendommeligt som For
svarer for de indenbys Kirkegaardes skæbnesvangre Tilstande at
møde en af Landets betydeligste Læger, Hofmedikus Johan Cle-
mens Tode.38) Den anonyme Reformivrer rejste Spørgsmaalet:
Er det nødvendigt, at vore Templer skal være Katakomber? —
og underbyggede sit patetiske Udbrud med pinlige Henvisninger
til Kirkernes Tilstande. I alle Hovedstadens Sognekirker fandtes
»Monumenter af denne dræbende Skik«, og det var ikke bedre
udenfor København. Tværtimod! I Viborg Domkirke hensatte man
de døde i Kapeller over Jorden, som om det var Hensigten, at
de skadelige Dunster skulde have saa meget friere Adgang til at
dræbe, i Stedet for at hensætte Ligene i Krypten, naar de endelig
skulde hvile under Kirkens Tag. Og i Nykøbings K irke paa Falster
bestod hele Kirkegulvet af Trælemme, som dækkede over en