![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0178.jpg)
174
Holmens Kirkegaard — fra 1666 og Garnisons Kirkegaarden fra
Begyndelsen af 1660’erne synes i for høj Grad at have været Etats-
kirkegaarde til at kunne frembyde en almindelig Aflastning for
Sognekirkegaardene, tilmed var de yderst vanrøgtede. Endnu en
Kirkegaard fandtes udenfor Voldene: den mosaiske Kirkegaard i
Møllegade,8) anlagt i 1694 paa en aaben Mark, kun indgærdet af
en Grøft, fra 1704 dog af et Plankeværk; denne Kirkegaard var
for saa vidt Byens bedste, som jødisk Ritus forbød at forstyrre en
engang anlagt Grav — men heller ikke denne Gravplads kunde
bidrage stort til at afhjælpe Kirkegaardsnøden, som maatte afbødes
ved vidtrækkende Foranstaltninger, hvis det skulde nytte syn
derligt,
Den
2
. Maj 1757 paapegede Magistraten i en Skrivelse9) til
Kancelliet, hvor nødvendigt var, at afskaffe de indenbys Pest-
kirkegaarde og i Stedet indrette nye Assistenskirkegaarde udenfor
Portene. Kancelliet svarede omgaaende den 20. Maj,10) at det b i
faldt Planen og foreslog at anlægge de nye Kirkegaarde paa de frie
xArealer mellem Fæstningsvoldene og Søerne; men Magistraten var
dog vidtskuende nok til at ønske Kirkegaarden anlagt paa en Plads
med større Udvidelsesmuligheder og foreslog derfor den nærmeste
Del af Nørrefælled.11) Dette Forslag vandt Kancelliets Bifald, og
det støttede Reformen ved to Reskripter, der sagtens ventedes at
blive af stor Virkning; for at bryde Gejstligheden og Studenternes
Modvilje mod Udflytningen af Kirkegaardene tillodes det P ræ
sterne at besørge de paagældende Jordpaakastelser i Hjemmet og
Studenterne at nøjes med at bære Kisten fra Hjemmet ud paa Lig
vognen12) — men dermed gjordes paa Forhaand de ildesete uden
bys Jordfæstelser til andenrangs, naar end ikke Præsten var pligtig
at være til Stede ved Graven. Lige saa virkningsløst blev det andet
Reskript,13) hvorefter den fornemmere Betegnelse »Urtegaard«
paa indenbys Kirkegaardsafdelinger blev forbudt, saaledes at alle
Sognekirkegaarde skulde kaldes slet og ret Kirkegaarde ; heller ikke
de kraftige Takstforhøjelser for indenbys Grave,14) hvorved disses
Takster blev det femdobbelte af Assistenskirkegaardens, hjalp