176 / 423
172
gaarden, bragte den
li I Tørre- Blege- og Oplagsplads og til —
Keglebane! Uagtet Kirkegaarden blev yderst vanrøgtet, brugtes den
i den Grad til Begravelser, at den i 1724 siges at være fyldt med
Lig lige op til Plankeværket. I Forhold til »Landgreven« maa Hel-
llgaandskirkens Pestkirkegaard »Wismar« siges at være blevet
nogenledes røgtet; den
laa i Baghaven til Huset Stadt Wismar i
Møntergade, hvor Naboerne
kastede allehaande Skarn ind paa
Kirkegaarden; men dens
Graver h a r dog taget sig
lidt
af den, siden
lian i 1720 fik 6 Rdlr. for
at have beplantet den
med nogle
Træer.
Din eneste helt sømmeligt
holdte Pestkirkegaard
var Skt.
Petri
Sogns, der indviedes den 21
. September paa em
gammel
Frugthaves
Grund mellem Lars
Iej
stræde
og Teglgaardsstræde
; under' Menig-
ItiiififS tand ira ii Tilsyn blev
den vel røgtet,
og Rester af
den er
bevaret endnu,
P'estkirkegfiardenei vanrøgtede Tilstande betegner vor Kirke-
pariiknltU f* dybeste Forfald, og dog blev disse K ifegaardc ved
n i d at være i Brug et halvt Aarhundrede. endnu, indtil de alle med-
lag iis i 1760, hvorefter de i Løbet
af
faa. Aar bebyggedes. Længere
m i
må
til
dette Kirkegaardskaoi kunde Udviklingen .ikke.
n»a. —
til Gengæld blev Nedlæggelsen i. 1760 Indledmogat til de store
Referater, der I, Løbet af et Aarhundrede førte til vor Tids Kiifce-
p a ris fo rh o li,
VIII. De stem Re^oniser,
Ved Midten af det 18, Aarhiuadvede var de
fleste danske
Rok-
sla&kfafceparde ved at sprænges 'tinder ligenes TfcMgsel»
¿nul-
ti.. Myndighederne begyndte at fonten
ém
S u d M f u e . der laa, i
Éiwe
tlggrubei*, navnlig indenfor
H ev tA te fe iB Volde. ^dJdiyddel-
t« t af den erfeed.iun.nte, papistiske; af selve Lunker kfrstLrødiie Owr-
tvig sent tillægger Kiifeegiilvet og KivkepMaribjoiidexu måmæirtket
IMigltei«, SOMdet udtrykkes af
m
af TUeus fipiaemde Msmdl1
fes®, leg til at koste et halvt ÅarliMttimdlts kaavde KMqpci» indøn
de Ityglejttfele Krav sejrede itver e t Åavtus&Mke »dliigiø* V«h*g"