167
staden udviklede sig paa særlig Vis, idet Regensens Studenter, som
Tak for deres Opofrelse under Pesten 1711, i 1714 fik overdraget
Ligbærerprivilegiet,72) oprettedes der i de øvrige Købstæder kom
munale Ligbærerlav, ved hvilke Tjenesten kunde faa Karakter af
et borgerligt Ombud.73) Vanskeligheden ved disse Ligbærerlav laa
i deres Vægring ved at fungere ved fattige eller »uærlige« Begra
velser. Regeringen maatte tvinge Øvrigheden og Borgerskabet til at
møde ved Natmændenes Jo rde fæ rd ;74) tolv Rudkøbingborgere kom
endog til at bøde
10
Rdlr. hver for deres Modvillighed til at bære
en Rakkerknægts Lig,75) og ved Reskript af 1755 maatte det ind
skærpes de sjællandske Ligbærerlav, at de skulde bortbære dem,
»som uden Ceremonie skal begraves«.76)
Gennem Bedemandsinstitutionen og Ligbærerlavene syntes Køb
stadsborgerne da sikret en værdigere Jordefærd end den, der blev
Bønderne til Del — men selve Gravenes Tilstande var dog langt
værre i Byerne end paa Landet. Paa Byernes snævert afgrænsede
Kirkegaarde truede Overfyldningen af Lig med at blive en Kata
strofe, indtil den fra det 18. Aarhundredets Midte forebyggedes ved
Anlæggelsen af de udensogns Hjælpekirkegaarde, hvis Ordning
skulde komme til at føre til vor Tids Kirkegaardsformer. Omend
Københavns Kirkegaardsforhold udviklede sig langt mere kata
strofalt end de betydeligt m indre Provinsbyers, kan Hovedstadens
Kirkegaardsforhold dog bruges til Belysning af Købstadkirkegaar-
denes Tilstande, saa meget mere, som de københavnske Forhold er
bedst kendt.77)
Skønt kun een af Hovedstadens middelalderlige Sognekirker,
Set. dem ens, er helt forsvundet, er der ikke bevaret synderligt
mange Spor af Byens ældste Kirkegaarde. Set. dem en s’ Kirke-
gaard, der har strakt sig paa begge Sider af den nuværende Frede-
riksberggade, næ r ved Byens Centrum, Raadhuspladsen, er nu helt
dækket af Bebyggelse og kendes kun gennem Udgravninger.'8)
Byens andre middelalderlige Kirkegaarde ligger nu under Sten
broen eller den tilstødende Randbebyggelse; kun Skt. Petri Kirke-
gaard har bevaret en Rest af Fortidens Præg, endog selve Navnet