Previous Page  171 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 171 / 423 Next Page
Page Background

167

staden udviklede sig paa særlig Vis, idet Regensens Studenter, som

Tak for deres Opofrelse under Pesten 1711, i 1714 fik overdraget

Ligbærerprivilegiet,72) oprettedes der i de øvrige Købstæder kom­

munale Ligbærerlav, ved hvilke Tjenesten kunde faa Karakter af

et borgerligt Ombud.73) Vanskeligheden ved disse Ligbærerlav laa

i deres Vægring ved at fungere ved fattige eller »uærlige« Begra­

velser. Regeringen maatte tvinge Øvrigheden og Borgerskabet til at

møde ved Natmændenes Jo rde fæ rd ;74) tolv Rudkøbingborgere kom

endog til at bøde

10

Rdlr. hver for deres Modvillighed til at bære

en Rakkerknægts Lig,75) og ved Reskript af 1755 maatte det ind­

skærpes de sjællandske Ligbærerlav, at de skulde bortbære dem,

»som uden Ceremonie skal begraves«.76)

Gennem Bedemandsinstitutionen og Ligbærerlavene syntes Køb­

stadsborgerne da sikret en værdigere Jordefærd end den, der blev

Bønderne til Del — men selve Gravenes Tilstande var dog langt

værre i Byerne end paa Landet. Paa Byernes snævert afgrænsede

Kirkegaarde truede Overfyldningen af Lig med at blive en Kata­

strofe, indtil den fra det 18. Aarhundredets Midte forebyggedes ved

Anlæggelsen af de udensogns Hjælpekirkegaarde, hvis Ordning

skulde komme til at føre til vor Tids Kirkegaardsformer. Omend

Københavns Kirkegaardsforhold udviklede sig langt mere kata­

strofalt end de betydeligt m indre Provinsbyers, kan Hovedstadens

Kirkegaardsforhold dog bruges til Belysning af Købstadkirkegaar-

denes Tilstande, saa meget mere, som de københavnske Forhold er

bedst kendt.77)

Skønt kun een af Hovedstadens middelalderlige Sognekirker,

Set. dem ens, er helt forsvundet, er der ikke bevaret synderligt

mange Spor af Byens ældste Kirkegaarde. Set. dem en s’ Kirke-

gaard, der har strakt sig paa begge Sider af den nuværende Frede-

riksberggade, næ r ved Byens Centrum, Raadhuspladsen, er nu helt

dækket af Bebyggelse og kendes kun gennem Udgravninger.'8)

Byens andre middelalderlige Kirkegaarde ligger nu under Sten­

broen eller den tilstødende Randbebyggelse; kun Skt. Petri Kirke-

gaard har bevaret en Rest af Fortidens Præg, endog selve Navnet