Previous Page  170 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 170 / 423 Next Page
Page Background

166

de r;63) 1726 indskærpes det de nørrejydske Sognefolk, at de har

Pligt til at hente Materialerne til Kirkegaardsdigernes Reparation,

selv om der ikke stod noget særligt om det i det aabne Brev af

1 7 1 7

!<54)

2745

maatte Forbuddet af 1720 genindskærpes,65), men

Aaret efter var det galt igen: Godsejerne Landet over fandtes uvil­

lige til at lade deres Bønder gøre det Pligtarbejde ved Kirkernes og

Kirkegaardsdigernes Reparation, »hvilket dog paa nogle Steder skal

være brugeligt«; men da Regeringen fandt det rimeligt, at vedkom­

mende i slige Tilfælde ydede fornøden Hjælp, skulde Sognefolket

være forpligtet til at stille de fornødne Pligtsfolk, dog ikke i Sæde­

eller Høsttid, men paa de bekvemmeste T ider.66) Denne uaflade­

lige Gnidning mellem Bøndernes Træghed og Kirkegaardsrøgtens

Tarv førte til, at Landsbykirkegaardene langt ind i det 19. Aarli.

henlaa i vanrøgtet Tilstand, omend endnu med Plads nok til stadig

at optage nye Grave.

Medens Jordefærdsskikkene paa Landsbykirkegaardene holdt

sig til Aarliundreders Hævd, søgte Regeringen gennem Autorisation

af Bedemænd og Ligbærerlav at sikre Købstæderne sømmeligere

Ligbegængelser. Allerede Forordningen af 1654 om Begravelser i

Pestens Tid omtalte »Bedemanden eller de, som sligt bestiller«,67)

fra 1670 skulde de beskikkes af Magistraterne;68) men først den

store Forordning af 1682 gav dem Privilegium paa de Begravelser,

hvortil Ligklæde brugtes.69) Bedemændene, der ejede alt Tilbehør

til Jordefærden, skulde foranstalte denne saa værdigt som muligt

— men med selve Gravens Forhold havde intet at skaffe, disse var

alene Graverne betroet.

Ligbærerlavene var lidt ældre end Bedemandsinstitutionen, idet

det i 1625 blev paabudt Magistraterne at ansætte betalte Lig­

bæ rere,'0) til Afløsning af de middelalderlige Gilders og Lavs selv­

tagne Pligt til at bære deres døde Medlemmer til Graven. Adskillige

Lav kæmpede dog for Retten til at yde deres døde Standsfæller

den sidste Ære. Men Forordningen af 1682 fastslog i Almindelighed

Pligten til at bruge Ligbærere, dog højst 36,71) og 1683 oprettede

København sit første Ligbærerlav. Medens Forholdene i Hoved