172 / 423
168
Urtegaard; men trods al Romantik, naar Roser, Hylde og Tjørne
skygger over mosgroede Gravstene eller forvitrede Epitafier, min
der den mest af alt om de københavnske Kirkegaardes Forfald i
Midten af det 18. Aarh. Værst synes Forholdene at have været paa
Nikolaj Kirkegaard, der oprindelig har ha ft en ret anselig Størrelse,
idet den har gaaet omtrent ud til Østergade, Holmensgade og Dy
bensgade ; men Bebyggelsen ha r tidlig ædt sig ind over den, saaledes
at den blev Byens mindste, uagtet den hørte til Byens største Sogn
og tilmed senere optog Slotskirkens Begravelser, der ikke havde no
gen anden Gravplads. Trods den knappe Plads var Kirkegaarden
inddelt i flere Afdelinger: Den gamle Urtehave ved Holmensgade—
Vingaardsstræde, Høyers Kirkegaard paa Nikolajgades Plads, Ben
hus Kirkegaarden mellem Taarnet og Fille Kongensgade, Taarn-
kirkegaarden mellem Taarnet og Vingaardsstræde og nordre og
søndre Kirkegaard hver paa sin Side af K irkens Langskib; disse
Afdelinger menes at have været indhegnede hver for sig, og de var
forskellige i Anseelse og Pris, indtil Prisforskellen udlignedes 1757.
Med Reformationen nedlagdes en Række af Byens middelalder
lige Klosterkirkegaarde, der nu ligger under den gamle Bys Torve
og Gader: Graabrødreklostrets under Graabrødretorv, Skt. Gertruds
under Kultorvet, Karmeliterklostrets er vistnok Walkendorfs Kol
legiums Have, mens Skt. K lara Nonneklosters Gravplads har ligget
mellem Pilestræde og Gammelmønt. Kun Helligaandskirken red
dede sig over i Sognekirkernes Række; he r vedblev Klosterkirke-
gaarden at være Gravplads, men blev i Tidens Løb beskaaret ved
Bebyggelse ud mod Amagertorv. Tabet af Gravpladser opvejedes
siden af de nyanlagte Kirkegaarde, som hørte til de nyopførte K ir
ker. Holmens Kirke fik endog flere K irkegaarde; foruden den for
nemme »nye Kirkegaard«, hvoraf en Rest endnu omgiver Kirken,
benyttede Menigheden den »gamle Kirkegaard«, omtrent paa det
nuværende kgl. Teaters Plads, i 1650’erne endvidere Skt. Anna
Kirkegaarden, hvor nu Sølvgadens Kaserne ligger, og fra 1666
endelig Skibskirkegaarden udenfor Østerport. Om Skt. Anna Kirke
gaard, der begyndte som Gravplads for Forbrydere, hedder det i