174 / 423
170
Kirkegaardskomplekser kom nogle mindre K irkegaarde: en ved
Vartov Hospital — hvoraf det sidste Spor, to smaa Græsplæner,
forsvandt i 1930 — en ved den reformerte Kirke i Gothersgade og
en ved Garnisons Kirke, af begge er Rester bevaret.
Denne anselige Række indenbys Kirkegaarde var nok til at fo r
peste den tætbebyggede By; men endnu væ rre blev det, da Pesten
i 1711 hærgede Hovedstaden, sprængte alle Gravpladsers Rammer
og for et halvt Aarhundrede lagde nye Gravpladser som næsten
aabne Smittekilder midt i de tættest befolkede Kvarterer! Alle
Urtegaardene ved K irkerne var i Forvejen overfyldte med Grave;
kun Nikolaj Kirkegaard fik en lille Udvidelse, men h e r maatte man
ogsaa balancere paa Brædder og Bjælker henover dybe, aabne K u
ler, fulde af Kister. Endnu i den første Tid gav man de Pestlig, der
jordedes paa Byens Kirkegaarde, Jordpaakastelse med særskilte K i
ster og Grave — hvorimod de, som jordedes udenfor Østerport,
lagdes uden h in kirkelige Skik, de fleste tillige uden Kiste, i lange
Grave, 12 å 16 i en Grav.80) »Byens Begravelsespladser frembyder
Skuet af en Mængde Kæmpehøje ved Siden af hinanden, idet vi,
for at hindre Pladsernes Uddunstninger, bar maattet lade køre Jord
derind til Gravenes bedre Dæknnig, paa Frue Kirkegaard over 800
Læs, paa nogle af de andre ligesaa mange«.81) Stadens Præsident
erklærede, da Pesten var paa sit højeste, at Kirkegaardene var tem
melig opfyldte, blev de mere opfyldte, vilde det gaa over Stakit
værket! Tre Maaneder efter Pestens Udbrud meldte baade F rue og
Trinitatis Kirkegaard pas!82)
Nye Kirkegaarde skulde skaffes til Veje, men Regeringen vo
vede ikke at trodse Kirkefolkets sejge Hang til, selv i Pest
tider, at jordes næ r Kirkens hellige Mure og lagde derfor K ir
kernes nye Hjælpekirkegaarde indenfor Sognegrænserne — mel
lem Husenes Baggaarde. Den før omtalte Begravelsesplads uden
for Østerport var vel udensogns; men det var en Fattigkirke-
gaard, hvor ogsaa Søfolk og Soldater jordedes, meget mod deres
Standsfællers Vilje — forstaaeligt nok, tlii Kirkegaarden bestod
næsten kun af 40 Grøfter, hver
200
Alen lange, beregnet til ialt
8000 Lig. Nyboderfolkene vilde begrave deres døde paa Skibs-