Previous Page  180 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 180 / 423 Next Page
Page Background

176

ten i Kirkerne, skylder jeg maaske den Omstændighed, at jeg, mær-

kende den gjennem Fjellegulvet i min Stol opstigende Liglugt, itide

forlod Stolen«19) skrev Lægen Professor Johannes Mule den 10.

Oktober 1711; dog berettede han den 7. November, at hans højt

fortjente Kollega Dr. med. Lahm blev jordet paa samme Vis:

»Igaar Aftes blev hans Liig nedsat i hans Familiebegravelse i Hel-

liggeist Kirke«.20) Naar Sagkundskaben ikke havde vist større Om­

tanke end at følge Skikken, kunde det ikke ventes, at Regeringen

skulde vise det Mod: at forbyde Pestgrave i K irkerne; den nøjedes

da ogsaa med at paabyde, at slige Grave skulde fyldes med Sand for

at dæmpe Stanken!21)

Gennem endnu et halvt Aarhundrede blev denne Smittekilde

ved med at øve sit Værk blandt de fromme Kirkegængere, uden at

nogen synes at liave gjort noget mod Faren, ud over en enkelt Paa-

visning af dens Eksistens.22) Først med Struenseetidens Reform­

ivrere blev Opmærksomheden henledt paa Forholdet. Begyndelsen

blev gjort af Stadsfysikus Wandeler, der i Februar 1771 foreslog

Københavns Magistrat at lade den usunde Stank fjerne fra K ir­

kerne ved Ventilation.23) Struensee blev ikke staaende ved et saa

rent afbødende Skridt, men paalagde et Pa r Maaneder efter Magi­

straten at indsende Forslag til Afskaffelse af Begravelser i K ir­

kerne og Anvisning paa udenbys K irkegaarde;24) men Magistra­

ten vilde ikke gaa med til at formene Ejerne af Kirkegravstederne

deres dyrt erhvervede Brugsret og erklærede sig ude af Stand til at

finde passende Steder til udenbys Kirkegaarde20) — en mærkelig

Passivitet i Betragtning af det udviste Storsyn i 1757 ved Planlæg­

gelsen af Assistenskirkegaarden. Men Struensee lod sig ikke standse;

Kongen gav bestemt Ordre til, at Pladserne skulde findes, helst

ved Kysten, saaledes at Ligene kunde føres derhen i Baade; de

indenbys Kirkegaarde skulde derefter udlægges til Græsning, idet

»Indbyggernes Bevarelse gaar fremfor alt«.26) Magistraten bøjede

sig yderst trevent, men anviste dog to Pladser: Classens Have samt

Limfabrikkens Grund paa Osterbro og en Grund ved Frederiksberg

Allé27) — dog, da Struensee blev styrtet 1772, faldt Reformen bort.