Previous Page  169 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 169 / 423 Next Page
Page Background

165

riet var ikke til at dæmme op for, omend det næppe var saa slemt

i Danmark som i Norge, hvor Regeringen maatte true med saa

haarde Straffe som Fæstningsarbejde for at faa Ram paa Fal-

bydelsen af Brændevin ved K irkerne paa Søn- og Helligdage.57) I

Forhold hertil betød Barnagtigheder som Peblingenes Slagsmaal

med Snebolde paa Københavns Vor Frue Kirkegaard i 171858) selv­

følgelig intet, men var dog ganske betegnende for den almindelige

Ringeagt for K irkegaarden som en Allemandsplads, en daarligt

røgtet Grønning uden sømmeligt Hegn.

Gang paa Gang klagedes der over Kirkegaardens Røgt, lige

meget hjalp det. Biskop Trellund af Viborg klagede saaledes i 1731

over, at Stiftets Kirkegaarde var daarligt forsynede med Hegn og

Porte; en Del henlaa ganske uden Hegn, saa de døde ikke kunde

hvile i Fred for K rea tu re r.09) Mangfoldige lignende Klager viste,

at Kirkegaardens Vanrøgt var et ubodeligt Onde, hvor Regeringen

ikke var i Stand til at fastslaa, hvem Kirkegaardsrøgten paahvilede.

Ofte beroede Afgørelsen paa en Tovtrækning mellem Kirkeejer og

Sognefolk, navnlig om Vedligeholdelsen af Kirkegaardens Mur eller

Dige. Regeringen forsøgte til Tider at hævde den gamle Praksis,

hvorefter Vedligeholdelsen paahvilede Sognefolkene. 1704 for­

søgtes det at paaligne de norske Bønder hver sin Del af Repara­

tionen og Vedligeholdelsen af den stedlige Kirkegaardsmur, under

Bispernes T ilsyn ;60) men det synes ikke at være lykkedes helt, thi

i 1734 paalægges det den uvillige Almue inden et Aar at have deres

Kirkegaarde sømmeligt indhegnede, helst med en Stenmur, eller

med dygtigt Tømmerstokværk med Skur over samt Porte, Laager og

Laase, alt under Amtmandens Opsyn.61) Hvor Kirkegaardene laa

øde hen, skulde der tales med Almuen, naar den var samlet i Kirke­

tiden, om den sparsommeligste Maade at faa Manglerne udbødet

paa; men hvis Almuen ikke vilde gøre noget Tilbud, skulde Sogne­

præsten bestille Folk til at gøre Arbejdet; Udgifterne skulde da

paalignes og inddrives hos Beboerne.62) I Danmark var det især

Kirkeejerne, der vilde knibe ud. 1720 blev det forbudt de sjæl­

landske Kirkeejere at erstatte forfaldne Kirkemure med Stengær