169 / 423
165
riet var ikke til at dæmme op for, omend det næppe var saa slemt
i Danmark som i Norge, hvor Regeringen maatte true med saa
haarde Straffe som Fæstningsarbejde for at faa Ram paa Fal-
bydelsen af Brændevin ved K irkerne paa Søn- og Helligdage.57) I
Forhold hertil betød Barnagtigheder som Peblingenes Slagsmaal
med Snebolde paa Københavns Vor Frue Kirkegaard i 171858) selv
følgelig intet, men var dog ganske betegnende for den almindelige
Ringeagt for K irkegaarden som en Allemandsplads, en daarligt
røgtet Grønning uden sømmeligt Hegn.
Gang paa Gang klagedes der over Kirkegaardens Røgt, lige
meget hjalp det. Biskop Trellund af Viborg klagede saaledes i 1731
over, at Stiftets Kirkegaarde var daarligt forsynede med Hegn og
Porte; en Del henlaa ganske uden Hegn, saa de døde ikke kunde
hvile i Fred for K rea tu re r.09) Mangfoldige lignende Klager viste,
at Kirkegaardens Vanrøgt var et ubodeligt Onde, hvor Regeringen
ikke var i Stand til at fastslaa, hvem Kirkegaardsrøgten paahvilede.
Ofte beroede Afgørelsen paa en Tovtrækning mellem Kirkeejer og
Sognefolk, navnlig om Vedligeholdelsen af Kirkegaardens Mur eller
Dige. Regeringen forsøgte til Tider at hævde den gamle Praksis,
hvorefter Vedligeholdelsen paahvilede Sognefolkene. 1704 for
søgtes det at paaligne de norske Bønder hver sin Del af Repara
tionen og Vedligeholdelsen af den stedlige Kirkegaardsmur, under
Bispernes T ilsyn ;60) men det synes ikke at være lykkedes helt, thi
i 1734 paalægges det den uvillige Almue inden et Aar at have deres
Kirkegaarde sømmeligt indhegnede, helst med en Stenmur, eller
med dygtigt Tømmerstokværk med Skur over samt Porte, Laager og
Laase, alt under Amtmandens Opsyn.61) Hvor Kirkegaardene laa
øde hen, skulde der tales med Almuen, naar den var samlet i Kirke
tiden, om den sparsommeligste Maade at faa Manglerne udbødet
paa; men hvis Almuen ikke vilde gøre noget Tilbud, skulde Sogne
præsten bestille Folk til at gøre Arbejdet; Udgifterne skulde da
paalignes og inddrives hos Beboerne.62) I Danmark var det især
Kirkeejerne, der vilde knibe ud. 1720 blev det forbudt de sjæl
landske Kirkeejere at erstatte forfaldne Kirkemure med Stengær