Previous Page  166 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 166 / 423 Next Page
Page Background

162

gøres Forskel paa Kister, idet der skulde gives lige meget for Ned­

sættelsen af Fyrre- eller Egekister i K irkegulvet.33)

Kirkerne fik iøvrigt ret fri Raaderet over Gravene; kun maatte

ingen »nyde« mere end et Gravsted.34) Uden Kirkeværgens Sam­

tykke maatte ingen sælge noget Gravsted i K irken eller lade nogen

Grav mure, aabne eller grave,30) end ikke om den døde skulde

have frit Gravsted.36) Ej heller maatte K irkerne bebyrdes med

Vedligeholdelsen af Kirkegaardsgrave eller Gravkapeller, med min­

dre K irken nød Stolestadeafgift fra Gravejeren eller havde faaet

en saa rigelig Gave, at Kapellet kunde vedligeholdes deraf.37) Paa

Kirkegaardene i Byerne skulde Gravstederne betales »efter K ir­

kens Nødtørft« og Arvingernes Formue; dog skulde de fattige have

Gravstedet frit,38) til Gengæld skulde de jordes paa de Steder,

»hvor Gravsteder af Andre ikke ere saa begierlige«,39) og Magi­

straterne skulde forordne de fornødne Vægtere og Stodderfogder

til at kaste Graven og bære den døde til Jorden .40) Ude paa Lands-

bykirkegaardene skulde alle have Gravstedet f rit; en formuende

Bonde maatte dog gerne godvilligt give noget for sit Gravsted,

»dog maa ingen besværes paa sit yderste om noget saadant, under

otte Lod Sølvs Straf«.41) K irkeejerne forsøgte dog til Tider at gøre

gældende, at kun den tiendeydende Husbond havde Ret til fri

Jord, mens de krævede Ligpenge for Hustruer og Tjenestefolk;

men Regeringen værnede ved nye Reskripter om Bondens lov­

hjemlede Ret for hele Husstanden.42)

Regeringens skortende Interesse for Begravelsesforholdene, ud­

over Gravstedernes økonomiske Værdi og Overensstemmelse med

Rangforordningen, blev i Løbet af det 18. Aarh. mere og mere

mærkbar gennem Kirkernes og Kirkegaardenes voksende hygi­

ejniske Forfald. Kirkegravenes Tal steg jævnt i Aarhundredets Løb;

har end den aarlige Tilvækst, skønsmæssigt anslaaet paa Grundlag

af bevarede Kirkebøger, næppe noget Sted oversteget 15 pCt. af

Kirkegaardsgravenes Tal,43) saa har den knappe Plads ført til lige

saa katastrofale Forhold inden- som udenfor Kirkemurene. Kirke­

regnskaberne fortæ ller om sammensunkne Kirkegulve, om sam