LigbrændingensHistorieDanmark

164

Menneskers Hvilested, ingen begraves det Aar51) — gav vor tidlige

Enevælde, der ellers ikke var karrig med Lovbud, in tet nævne

værdigt Værn for de dødes Fred.

De Bestemmelser i Danske Lov, hvori Kirkegaardstugten om-

handles, tog mest Sigte paa Gudstjenestens og Præstens Helligelse:

Hvis Ungdommen vanhelligede Gudstjenesten i K irken ved Leg,

Stimen eller anden Uskikkelighed paa Kirkegaarden i Kirketiden,

skulde de smaa Børn straffes med Ris eller Pisk og de store med

Gabestokken.52) Overfaldtes Præsten i K irken eller paa Kirke-

gaarden med Hug og Slag, mens han forrettede sin Tjeneste, skulde

Voldsmanden have sit Liv og Gods fo rb rud t; men skete det uden

for Tjenestetiden, var Straffen kun det dobbelte af Bøden for Over

fald paa andre53) — Embedets Værdighed var vigtigere end Stedets

Hellighed! Men naar selve Loven ikke agtede K irkegaarden højere,

kunde det ikke ventes, at K irkefolket skulde vise Gravpladsen

større Respekt.

Den Galten Bonde, der i 1708 blev tilta lt for at have brugt

Kirkegaarden som Øksnefold og ladet sit Kvæg ligge der om Natten,

saaledes at Vaabenhuset blev tilsvinet med »Møg« i den Grad, at

Præsten ikke kunde komme i K irken, før Vaabenhuset blev ren

set — straffedes mindre som Kirke- og Gravskænder end som For

bryder mod Kirkens Ejendomsret, som han havde krænket ved at

nedbryde et Stykke af Kirkegaardsmuren, lade opfpre et Hus paa

Kirkegaarden, bemægtige sig K irkeladen og deri lagt Hø og Korn,

foruden at han havde bortført Kirkegaardslaagen.54) Slet saa groft

handlede de fleste andre vel ikke mod Kirkegaardens F red ; men

adskillige Steder satte man ganske roligt Korn-, Halm- og Hø

stakke paa Kirkegaardene »ej alene K irkerne til Vandheld, og de

Eenfoldige til Forargelse«, men ogsaa til stor B randfare for K ir

kerne, hvorfor Regeringen i 1736 forbød Præster, Degne og andre

denne Uskik under 50 Rdlr.s Straf.50)

Tidens Retsprotokoller meldte jævnlig om grove Udskejelser,

Optøjer og Slagsmaal paa Kirkegaardene. Danske Lov forbød gan

ske vist at holde Kro eller Drikkehus i K irkeladen ;56) men Drikke