LigbrændingensHistorieDanmark

160

Foranstaltning — og det skyldes endda kun Pladshensyn — er

Forordningens Paabud om, at Kirkeværgerne skal være berettigede

til at lade Lig, som bar henstaaet bisat, men ujordet, i K irkerne —

over Aar og Dag! — nedsætte paa Kirkegaarden.

Ude paa Kirkegaardene var der endnu uhyggeligere Forbold, til

GengæLd kom man billigere i Graven. I Urtegaardene og Kirke-

gaardenes indhegnede Pladser kostede en Grav til et Lig over fem

ten Aar ti Sietdalere, mens Børn indtil Femaarsalderen blev jor

det for to Trediedels Takst og Smaabørn under denne Alder for

to Daler. Fattigfolk slap billigere, efter Kirkeværgens Skøn. Gra-

verlønnen var ikke særlig stor; for at grave en Grav eller optage en

Ligsten fik ban fire Daler for »fuldkomne« Lig og tre for halv

voksne, for at aabne en muret Grav og optage Gravstenen gjaldt

samme lavere Takst; men Graverne har formentlig til Tider kun

net tage for haardt ved, siden Forordningen bestemmer, at hvis et

nyt muret Gravsted skal opføres, og de efterladte ikke kan opnaa

Enighed med Klokker og Graver, kan Arbejdet — med K irkevær

gens Samtykke — gives til en anden.

Den faderlige Enevælde syntes i sin Omsorg at have ordnet alt

paa det bedste for sine døde Undersaatter og mente sagtens at

have sikret sig Forordningens Overholdelse ved at true med svære

Bøder for Overtrædelser — Angivere skulde have Trediedelen af

Bøden for at opmuntres i deres Nidkærhed — men hvad gavnede

Truslen om høje Bøder, naar Politimester Ole Rømer en Snes Aar

efter, i 1705, maa erklære, at »de næppe nogen Tid ere betalte«."“)

Ytringen er betegnende for Forholdene: alt gik omtrent som før,

thi paa næsten alle Punk ter blev Forordningen overtraadt — de

efterlevendes Pragttrang var ukuelig — men naar Forseelsen var

paatalt, blev Bøden nedsat eller eftergivet; kun Angiveren fik sin

Løn!23)

Forordningen af 1682 blev vel det faste Udgangspunkt for,

men ikke den tilsigtede faste Ramme om Begravelsesforboldenes

Ordning i det følgende Aarhundrede, der fra Statens Side prægedes

af idelige Tilløb til at skaffe ordnede Tilstande, men uden syn