159 / 423
155
Kreds maatte bedes til Ligets Klædning og Kistelægning; den døde
skulde klædes uden Silketøj og »Bebremmelse«, dog undtes der de
fornemste Lig en Atlaskes- eller Silkepude under Hovedet og en
Atlaskes Hue paa Hovedet. Det blev forbudt at bruge Messing
eller lignende Beslag paa Kisterne, og i Stedet for den dødes Navn
maatte kun sættes tre Bogstaver samt Aarstallene paa Kisten; hvis
nogle af de fornemste Øvrighedspersoner ønskede deres Kister be
trukket med Perpetuan, Cronrask eller Bay, skulde det være dem
tilladt, men uden Brug af Snore eller Fryndser. De fornemste Lig
maatte højst staa ujordet i seks, andre i tre til fire Dage; i Pest
tider gjaldt i dette Forhold Forordningen af 1654. Ligprædikenen
maatte højst vare en Time, »hvorfore at Klockeren skal advare
Præsten, imod at Tjmen er forløben«. Overdrivelserne havde og-
saa bredt sig til Landsbykirkerne, livor det var blevet Skik at be-
slaa Kisterne med Messing- eller Tinbeslag og store Gravskrifts
plader og at sætte den pragtfulde Kiste i Koret eller paa Kirke
gulvet overfor Prædikestolen mellem tændte Lys, mens Præsten
talte over den døde Bonde som over et adeligt Lig. Alt sligt blev
nu fo rbud t; og denne Forordning af 1654 giver faktisk Grund
trækkene i den Ordning, som Enevælden tog sig paa at gennemføre
ved den store Begravelsesforordning af 1682.
Forinden havde Adelen imidlertid taget en ny Jordefærdsskik op
for dog at hævde deres Særstilling paa dette Omraade. Stik imod
Reformationsaarhundredets, fra Middelalderen nedarvede Skik: at
henlægge Begravelserne til den tidlige Eftermiddag gik de for
nemste Kredse i Danmark-Norge i 1660’erne over til sildige Be
gravelser om Aftenen ved Fakkelskin. Moden synes opstaaet i
Frankrig i Ludvig XIV’s første Regeringstid 11) og bredte sig hu r
tigt til Norden. 1661 jordedes Laurits Ulfel d i Odense efter Mør
kets Frembrud i Fakkelskær — det var grueligt imponerende,
fortæller et Øjenvidne længe e fte r;12) og i 1666 og 1669 foregik
et Par fornemme Ligbegængelser i Bergen saa sent som ved Ti
tiden om A ftenen.13) Skikken maa hurtigt være blevet alminde
lig, siden en kongelig Befaling af 1669 for København synes at
li*