Previous Page  159 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 159 / 423 Next Page
Page Background

155

Kreds maatte bedes til Ligets Klædning og Kistelægning; den døde

skulde klædes uden Silketøj og »Bebremmelse«, dog undtes der de

fornemste Lig en Atlaskes- eller Silkepude under Hovedet og en

Atlaskes Hue paa Hovedet. Det blev forbudt at bruge Messing­

eller lignende Beslag paa Kisterne, og i Stedet for den dødes Navn

maatte kun sættes tre Bogstaver samt Aarstallene paa Kisten; hvis

nogle af de fornemste Øvrighedspersoner ønskede deres Kister be­

trukket med Perpetuan, Cronrask eller Bay, skulde det være dem

tilladt, men uden Brug af Snore eller Fryndser. De fornemste Lig

maatte højst staa ujordet i seks, andre i tre til fire Dage; i Pest­

tider gjaldt i dette Forhold Forordningen af 1654. Ligprædikenen

maatte højst vare en Time, »hvorfore at Klockeren skal advare

Præsten, imod at Tjmen er forløben«. Overdrivelserne havde og-

saa bredt sig til Landsbykirkerne, livor det var blevet Skik at be-

slaa Kisterne med Messing- eller Tinbeslag og store Gravskrifts­

plader og at sætte den pragtfulde Kiste i Koret eller paa Kirke­

gulvet overfor Prædikestolen mellem tændte Lys, mens Præsten

talte over den døde Bonde som over et adeligt Lig. Alt sligt blev

nu fo rbud t; og denne Forordning af 1654 giver faktisk Grund­

trækkene i den Ordning, som Enevælden tog sig paa at gennemføre

ved den store Begravelsesforordning af 1682.

Forinden havde Adelen imidlertid taget en ny Jordefærdsskik op

for dog at hævde deres Særstilling paa dette Omraade. Stik imod

Reformationsaarhundredets, fra Middelalderen nedarvede Skik: at

henlægge Begravelserne til den tidlige Eftermiddag gik de for­

nemste Kredse i Danmark-Norge i 1660’erne over til sildige Be­

gravelser om Aftenen ved Fakkelskin. Moden synes opstaaet i

Frankrig i Ludvig XIV’s første Regeringstid 11) og bredte sig hu r­

tigt til Norden. 1661 jordedes Laurits Ulfel d i Odense efter Mør­

kets Frembrud i Fakkelskær — det var grueligt imponerende,

fortæller et Øjenvidne længe e fte r;12) og i 1666 og 1669 foregik

et Par fornemme Ligbegængelser i Bergen saa sent som ved Ti­

tiden om A ftenen.13) Skikken maa hurtigt være blevet alminde­

lig, siden en kongelig Befaling af 1669 for København synes at

li*