154 / 423
150
Vejle, som, indtil en Forordning af 1594 skred ind, selv brød Jord
og Tørv op paa Kirkegaarden,96) var ikke de værste Fredsforstyr
rere; de vilde dog kun sikre deres Slægt en sømmelig Grav. Værre
var Slagsbrødrenes Vanhelligelse af K irker og Kirkegaarde ved
deres Slagsmaal, som fik Menighederne til at tænke paa en Lukning
af Kirkerne, hvis ikke en Forordning af 1555 havde bragt Orden til
Veje.97) Københavns Magistrat maatte endog forbyde den udenbys
Kirkegaards Graver »at holde Dobbel og Drik, desligeste huse eller
dølge Skarnsfolk og Uryggeløse i samme Kirkegaards Hus«98) —
det kunde dog ikke være andet, siden Frederik II i 1587 forbyder
Kroer ved Kirkegaardene i Helsingborg Len »udi hvilke bedrives
meget ukristeligt og utilbørligt Levned med Løsagtighed, Fraadseri
og Drukkenskab«.99) Kirkegaardsfreden lod sig dog ikke hævde,
saavist som en stedse tæ ttere Bebyggelse trak sig ind over Gravene,
gav Skarnsfolket Husly— og endte med at sluge Kirkegaardene helt.
Middelalderens Byer havde gjort de første Skridt til en Erob
ring af Kirkegaardene ved langs Kirkegaardsmuren at opføre de
Stenboder, som med Tiden blev til en fast Husrække. Reforma
tionen gjorde mange Steder Skridtet fu ld t ud ved at nedlægge
Kirkegaardene og bruge dem som Torve, men disse Pladser blev
længe en Kræftskade i Bylegemet. Den første, ret tilfældige Rand
bebyggelse af Kirkegaarden var vistnok tænk t som foreløbige Bo
der, men Boderne blev til Rækker og Rækkerne til Gaarde. Hvor
ledes denne Bebyggelse kan have artet sig, faar man f. Eks. et Ind
tryk af gennem Christian IIFs Tilladelse af 1541 til Odense Bor
gere om at indrette efternævnte Huse paa Byens Set. Hans Kirke-
gaard til Præstegaard: et muret Hus ud mod Kirkegaarden og Syge
hus og Kapel ud mod Gaden, en lille Gaard med nogle smaa Boder,
som er indplanket fra de andre Boder, som ligger til Hospitalet,
ligeledes en Stald med Staldgaard, sytten Alen lang og fjorten Alen
bred fra Gaden indtil Bolle Mosses Hus og endelig en Have med
Abild- og Kaalgaard.100)
Tilmed kneb Markedslivet sig til Tider til at tage en Strimmel
af Kirkegaardsjorden til varigt Eje. Allerede 1462 fik Randers Bor