![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0149.jpg)
145
fra første Færd denne Kappestrid til indtægt; i Københavns Vor
Frue Kirke kostede et Gravsted i Koret tyve Daler, i Skibet slap
man til en Grav for nogle faa Daler.65) Men Prisen afholdt ikke
de ærgerrige fra at søge ned under Kirkens Gulv for at hvile ud
efter Døden — tværtimod blev Trængslen saa stor, at man maatte
mærke sig Gravens Sted, ofte paa en snurrig Vis, som naar man
i Bergen angav Gravenes Plads »hos den venstre Side ad Høj
alteret«, »udenfor min Hustrus Stol« eller »i Domkirken hart ved
den store Lygte«66), andre Steder hjalp man sig med Angivelser
som »nedenfor Briksdøren under en hvid Sten«67) og »ved Koret,
hvor den nye Font nu staar« ;68) men naar man i Odense angiver
et Gravsteds Plads »i den brede Gang for ved Borgmester Jens
under de lange Fruentimmerstole«,69) faar vi tillige en levende
Fornemmelse af, hvorledes Ligstanken maa have staaet de andæg
tige Kirkegængere i Næsen, mens de lyttede til Salmesang og Præ
diken. Troels-Lund skildrer yderst levende, hvorledes Liglugten
strømmede ud fra Sideskibenes Kapeller, steg fra Koromgangen,
piblede frem under Gulvets Ligsten, forpestede alt og lagde sig
kvælende over Menigheden70) — men vi kender yderst faa sam
tidige Klager over Uskikken. ' 1) Gudhengivent tog de fromme Stan
ken med som en Tilskikkelsens Straf for deres Ærgerrigheds Synd.
Kirkegravenes Tal steg i Reformationsaarhundredet med rivende
Hast, i Pesttider indtil det katastrofale; i og ved Københavns \ o r
Frue jordedes almindeligvis 60—70 Lig aarligt, men i Pestaaret
1562 steg Tallet til
7
—800.72) Koste, hvad det koste skulde, alle
af god og ærlig Stand vilde jordes i K irkerne — ingen søgte med
sin gode Vilje ud paa Kirkegaardene.
Ude paa Kirkegaardene var Gudsagrenes Fred brudt, i Stedet
bredte sig Uryd og Øde. Kirkeordinansen af 1539 bød Provsterne
tage Vare paa K irkegaardene;73) men de maa have røgtet deres
Hverv slet, thi Gang paa Gang klages der over Kirkegaardenes
forfaldne Tilstand. I 1552 klages der i Viborg Stift over »at der
findes stor Uskikkelighed mangesteds paa Landsbyerne med Kirke
gaardene, idet at de ikke holdes færdige med Mur, Porte og gode