![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0147.jpg)
143
gyndte. Fyens Landemode52) udstedte i 1561 en Forskrift for Guds
tjenestens Form, hvori vor førende Kirkehistoriker paa dette Om-
raade, Pastor P. Severinsen, mener at genfinde Vor Frue Kirkes
(Normalkirkens) Skik:53) Peblingene gaar, som fordum, foran og
synger »Men vi lever paa Jorden her«, tre Gange, og vedbliver,
mens Liget jordes, med andre Salmer, tilsidst de seks første Vers
af »Nu lader os hans Legeme begrave«. Præsten gaar siden paa
Prædikestolen, »deler sin Prædiken«, oplæser den afdødes »Testa
mente« og taler over den døde. De mange trykte Ligprædikener
viser en højtsvungen Talekunst — den dødes Minde til Ære og
evig Ihukommelse — tilpasset paa de efterlevende, men ofte uden
Blik for Dødens sande Natur. Efter at dette Hovedafsnit i Guds
tjenesten er forbi, gaar Præsten for Alteret i Messedragt, hvor han
messer en af Litaniets Kollekter og ender med at lyse Velsignel
sen over Følget; der sluttes med de øvrige Vers af »Nu lader os
hans Legeme begrave«.
K irkebruddets Udvikling af Jordefærdsritualet fjernede saa-
ledes afgjort Røgten af den dødes Vel fra den gamle, centrale
Stilling i Kirkelivet. Til Gengæld trængte Gravene end voldsom
mere end før ind i Gudshusene, nu hvor ingen Kirkemagt mere
lagde Efterslægtens Forfængelighed Hindringer i Vejen. Aldrig har
Kampen om den fornemste Plads til Kirkegraven været haardere
end i Reformationens første halvandet Aarhundrede, hvor Gra
vens Sted under Kirkegulvet blev et Spørgsmaal om Æresforrang
— og om Betalingsevne. De ældste Takster var ens for alle Kirke
gravsteder, i Odense kostede i 1551 et Gravsted otte Joachims-
daler,04) i Aalborg var Taksten 1556 seks Mark — og fem
Joachimsdaler ekstra, hvis der skulde Marmorsten paa Graven.00)
Følgen blev, at det gik mange Steder som i Ribe Domkirke, hvorom
et Kongebrev56) siger: »Selv den allerringeste har sin Begravelse i
Domkirken, og er K irken derover baade i Taarnet og andetsteds
saa opfyldt, at hvis det ej i Tide bliver forhindret, vil Grund
volden tage Skade«. Der kunde kun raades Bod paa dette forhold
ved en klækkelig Forhøjelse af Taksterne; men dette forslog end