![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0144.jpg)
140
Fædrenes Vis. Middelalderens hævdvundne Skik, at lade den dødes
Standsfæller bære Liget bort til Graven,31) maa være gaaet under
i Reformationsrøret, siden Christian III i en Forordning af 1539
klager over »at naar noget kristent Menneske dør og afgaar, da
slæber de dennem til Jorde, som med et andet Bæst«;32) men den
gamle Skik kom igen og nu med øget Glans. I 1563 kunde saaledes
førnævnte Korfits Ulfelds Lig nyde den Æ re at blive baaret til
Graven i Københavns Frue K irke af 26 Herremænd .33) Borger
standen stod dog ikke tilbage; he r sluttede Lavs- eller Gildebrød
rene op om Standsfællens Baare — dette bød Lavets Lov, og den
blev adlydt selv i Pesttiden.34)
Paa Standsfællernes Skuldre førtes Liget paa sin Baare eller
i sin Kiste — stillet paa Baaren — ud af Hjemmet; dækket af
det kostbare Ligklæde35) drog det ud paa sin sidste Færd. Udenfor
Huset var imedens enhver, der kunde, mødt op for at følge; i
mindre Byer blev det tit det hele Bysamfund — Randers Vedtægt
af 160936) gjorde det endog til en Borgerpligt at følge Byens døde
til deres Lejersted. Ligtogets Orden var stedse den samme i denne
Tid: forrest drog den lærde Skoles Peblinge og Byens Præster,
dem fulgte den døde og sidst dennes Slægt og Venner, Mændene
først, Kvinderne efter. Peblingenes Plads i Toget var lovbefalet:
»Hvor som Skoler er, maa Peblingen gaa for Liget og synge enten
Benedictus eller Salmen »Vor Gud han er saa fast en Borg« eller
»Af Dybsens Nød« med den Antifen »Men vi lever paa Jorden her«
eller nogle andre danske Salmer. Men hvor som Skoler ikke er,
der maa de følge tiende efter Liget, som ha r ladet det udbære«,
hedder det i Kirkeordinansen af 1539.3') Men i 1566 søgte Fyens
Biskop at indskrænke Peblingenes Pligt til at synge: »Naar Liget
føres af Gaarde, er ikke behov, at Skolemesteren med sine Peblinge
skulle der straks noget sjunge, men maa forholdes saa længe, til
Liget kommer for K irkedøren« ;38) men det kunde ogsaa være
svært nok for Peblingene »især hvor lang og skiden Vej er til
K irken at undgaa at falde med Lysene eller trænges ud i Dynd