Previous Page  150 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 150 / 423 Next Page
Page Background

Steder, men stedes til at opædes og besmittes af Heste, Fæ, Svin

og andre Kvæg, endog dennem burde at holdes rene og skikkelige

for deres ærefulde Opstandelses Skyld, hvis Legeme der sig hvi­

ler« ; den nedsatte Kommission til Undersøgelse af disse Mislig­

heder paalægger K irkeværgerne snarest at opføre Kirkegaardene,

saafremt de ikke vil sættes fra deres Embeder; men hvis der siden

findes Kvæg paa Kirkegaardene, skal Sognepræsterne tage det i

Hus og lukke det inde, indtil det indløses hos dem, ligesom om de

havde taget det i deres Kornager74) — helligere var Kirkegaarden

ikke. Bedre stod det ikke til i Byerne. Om Nikolaj Kirkegaard i

København hedder det i en Forordning af 15

6

475) »at der nu over

samme K irkegaard er lagt hver Mands Vej med Riden, Agen og

i andre Maader, desligeste Tømmer og anden Del, der heden læg­

ges, Huse sammenhugges, med anden Utilbørlighed og Urenhed,

som paa slige Steder usømmelig er«. Kirkeværgerne skal derfor

snarest lade Kirkegaarden indhegne i hele sin Længde og Bredde

og forsyne den med Riste og Porte, saa at »Svin og Fæ« holdes

ude, og at der ingen Køre- eller Ridevej bliver over Kirkegaarden;

hvis nogen henlægger Tømmer paa Kirkegaarden, skal han have

Tømmeret fo rbrud t med Halvdelen til Kongen, Halvdelen til Kir­

ken — »at Kirkegaarden kan holdes ren og ubesmittet«. Endnu

værre stod det til paa Helsingørs Kirkegaard, hvor Faar, Geder

og Hunde tumlede sig, mens Svinene drev det til at rode Ligene

op ;76) lignende Tilstande ha r antagelig hersket paa Vor Frue

Kirkegaard i København, siden Rakkeren maa rense den et Par

Gange om Aaret.77) Regeringen var dog paapasselig nok overfor

Bristene; da Gentoftes Sognemænd i 1577 havde klaget til Kongen

over deres Kirkes og Kirkegaards Forfald — Kirkegaarden siges

at staa aaben for Fæ og Kvæg alle Vegne — , befaler Kongen

alvorligt Kirkeværgen at udbedre K irken og Kirkegaardsmuren og

at holde samme »siden altid ved god Hævd og Magt . . . saafremt

ydermere klage der over for os kommende vorder, vi da ikke skulde

der om anderledes tiltænke.78)

En endnu større Fare truede dog Kirkegaardene gennem Over-

14 6