151 / 423
147
fyldningen, der faktisk for de ældre Kirkegaardes Vedkommende
truede med at blive en Katastrofe, navnlig i Pesttider. Da Christian
III i 1551 havde erfaret, at Odense Graabrødre Kirkegaard var »me
get forgravet med Liggrave«, bød han : »Da skal der ingen begraves i
fornævnte Graabrødre Kirkegaard i ti samfulde Aar at regne efter
dette vort aabne Brevs Datum«.79) Hvorledes Forholdene har artet
Kirkerist fra Bregninge Kirkegaard. Ærø. (Fotografi. Nationalmuseet).
sig paa en saadan overfyldt Kirkegaard i Pesttider, faar vi et Ind
tryk af gennem Fund paa Københavns Graabrødre Klosters Grund,
hvor man rimeligvis under Pesten og Byens Belejring 1535—36
har anlagt en Kirkegaard. Her laa Lig ved Lig, ofte i 3 Lag lige
ovenpaa hinanden, mange med K læderne paa; af og til var Ligene
adskilt med et Bræt. Begravelserne var foregaaet saa hastigt, at
den tunge Lerjord med et var blevet ganske forsæbet af Ligfedtet,
saa Ligene ikke ha r kunnet raadne, men har ligget hen som en varig
Smittekilde, kun adskilt fra Efterverdenen ved et svært Jordlag.80)
Tilstande som disse fik Christian III til i 1537 at befale nye Kirke-