Previous Page  141 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 141 / 423 Next Page
Page Background

137

straks, men lagdes »paa Straa«, let tildækket — med Salmebogen

under Hagen, en aaben Saks — ofte tilmed et Par korslagte Straa

— paa Brystet. Overtroen øjnede en Mulighed for, at Sjælen kunde

falde paa at vende tilbage til sit Legeme, derfor lod man Vin­

duerne staa aabne. Siden gav Iklædningen Anledning til et fest­

ligt Lag »Ligklæde-Gildet«; i Løbet af godt et Aarhundrede maa

denne Fest have taget et overdrevent Omfang, siden Frederik III

i 1656 forordnede »Til Liget at klæde maa ej bedes uden af næ r­

meste Slægt, Svogerskab, Naboer eller Venner, otte eller ti Per­

soner i det meste, ikke heller andre eller flere, naar Liget lægges

i Kisten.«16)

Middelalderens enkle Ligklæde, som svøbtes om den døde, til­

fredsstillede selvsagt ikke Reformationsaarhundredets pragtlystne

Efterslægt, hos hvem Ligklædet blev til en nymodens Natdragt;

siden skjultes denne af Jordelivets Festdragt. Bonden jordedes i

sit Stadstøj, Adelsmanden fik sin Rustning med ved Graven, og

Adelskvinden lagdes i Jorden i hele sin Pragt. Forordningen af

1656 forbød dog for stor Pragtudfoldelse ved Iklædningen; den

døde skal klædes uden Silketøj og »Bebremmelse«, dog tillodes

det de fornemste Lig at faa en Atlaskes- eller Silkepude under

Hovedet og en Atlaskeshue paa Hovedet.17)

Klædt i sit Jordelivs bedste Dragt lagdes Liget i Kisten, som

det nu var ved at blive Skik at have staaende i Hjemmet,18) rede

til den sidste Rejse — en Skik, der holdt sig i mange Egne til op

mod vor egen T id.19) Middelalderens enkle Kiste holdt selvsagt

ikke Maal med det 16. Aarhundredes pragtsyge Gravskik; med

Adelens Kister i Spidsen synes Kistemoden at have udviklet sig

til en overdaadig Luksus, indtil Frederik II i 1576 skred ind.

Adelens Bly- eller Tinkister, som atter sattes i en ydre Egekiste,

beklædt med Fløjl og beslaaet med Guld- eller Sølvnagler og til­

svarende Beslag, skulde nu afløses af »en ærlig Trækiste af Fyr

eller Eg, hvilket dennem selv godt synes«, og den øvrige Pragt

blev forbudt — under en Bødestraf paa 1000 Daler til nærmeste

Hospital.-0) Men det ho ld t haardt at holde Gravskikken fri for

10