136 / 423
132
fattigste, hvor Vorherre selv hjalp med. Her, bag den skærmende
Kirkegaardsmur, lagdes Velsignelse i den kyndige Gartnerbroders
Arbejde. Gud gav Vækst til de gule Paaskeliljer, de hvide Pinse
liljer, Sankt Hans Dags Roserne. Han tændte efter Midsommer,
naar Heden tog til og Dagene af, den skæreste af alle Liljer, den
ranke, sølverhvide med Guld-Kneblen, Himmellængselens Klokke-
blomst. Han lod, naar Morgendug og Aftendug mødtes, saa Græs
sets K ind var altid vaad, frempible de pu rpu rrøde Kristi Blod-
draaber. Og til Slut bredte Vorherres egen Haand Sneens hvide
Alterdug over Gravene, naar Allesjæles Fest var inde, og Vinter
messen læstes over Vaarens og Optandelsens uudgrundelige Hem
melighed«.30) Men dette er en Digters Vision — den stemmer
med, hvad vi mener at vide om Romerkirkens Røgt af sine Kirke-
gaarde; men noget sikkert ved vi ikke om vor middelalderlige
Kirkegaardsflora. Paa nogle af vore ældste K irkegaarde staar
endnu ældgamle Ege, Aske eller Tjørne, der maa være plantet der
i den katolske T id ; størst og sagtens ældst er Tjørnen paa Skamby
Kirkegaard, efter Folkesagnet p lantet paa en Fællesgrav fra Lande-
pesten »den sorte Død«s Tid i Midten af det 14. Aarhundrede;31)
ellers kan vi kun slutte ud fra Reformationstidens Kirkegaards-
syn,32) at der i den katolske Tid maa have været p lan tet adskillige
Træer paa Kirkegaardene. Klosterkirkegaardenes »Urtegaarde«
kan desuden, efter Undersøgelserne af K losterfloraen33) at dømme,
næppe have staaet tilbage for Troels-Lunds Kirkegaardsbillede i
Blomsterpragt.
Kirkegaardens Flora h a r dog næppe været ene om at smykke
de dødes Leje; i Middelalderens sidste A arhundreder h a r den sør
gende Efterslægt begyndt at rejse sine enkle Trækors paa de kæres
Grave.34) Fra det
1 2
. Aarhundrede har det desuden paa de fleste
europæiske Kirkegaarde, derfor rimeligvis ogsaa paa vore, været
Skik at rejse et »godt og velbygget« Kors i Kirkegaardens Midte,
som skulde være Maalet for den K irkefolkets Procession, der hver
Palmesøndag nedbad Paaskefreden over Gravene.35) Endelig synes
det af en Forordning af 1594, hvori det hedder: »Hvad den Byg