134 / 423
130
heder ikke været bange for at lægge deres Grave nordfor Kirken,
saavel paa Roskilde Domkirkegaard21) som ved Set. Clemens i
Visby22) er mange Grave fundet, lagt i Nord; men det er selvsagt
ikke at forstaa saaledes, at Kirkens Nordside har været særligt
eftertragtet som Gravplads. Næst Jorden langs Kirkemuren har
Gravstederne ved Kirkegaardsmuren, i hvert Fald mod Slutningen
af Middelalderen, været mest efterstræbt. Ogsaa der finder man
Gravene lagt tæ t; paa den sene Herjolfsnes’ K irkegaard paa Grøn
land23) — det ypperste Fundsted for Sporene af senmiddelalderlig,
nordisk Gravskik — findes der kun faa Grave i eller ved selve Kir
ken, men desto flere foran den — og i Kirkegaardens nordøstlige
Hjørne lige ved K irkegaardsmuren (se G rundplanen Side 129).
Ingen Kirkegaard synes at have været stærkere søgt end de
fredfyldte Klosterhaver — der ha r endog staaet b itter Strid mel
lem K irker og Klostre om den døde, som i Live havde begæret en
Grav i Klostrets Jord. Pavebud har maattet skille Striden ved at
forbeholde K irken dens rette Gave for den dødes Hvilested;24) i
den ældre Middelalder maatte K irken endog forbyde Klostrene at
drage de døde til sig — for derved at faa en klækkelig Indtægt.25)
Men trods alle Paabud søgte Kirkefolkets fromme efter Døden
hen, hvor Munkenes evige Bønnevæld gav Gravene mellem Mure
en egen Fred. Selv jordede Klostrene deres døde Brødre eller
Søstre under Husets Gulve; lig Kirkegrave lagdes Munkegravene
under Gangenes eller Kapitelsalens Gulve, saaledes skete det
f. Eks. i Sorø26) og i Riseberga.2' ) Men de døde udefra lagdes i
Klosterhavens Jord — alene Billedet (Side 131) fra Fraterhaven
i Helsingør vidner om, hvor overfyldt Klosterjorden blev.
Klostrene har vistnok været de første Ordnere af Middelalde
rens kaotiske Kirkegaardsforhold, i hvert Fald finder vi den første
faste Kirkegaardsordning i Danmark paa Esrom Klosters Grund.28)
Her viste Udgravningerne i 1894 Tilløbene til en Art Liniebegra-
velse i mærkeligt ensartede Teglstenskister; alle var de rektangu
lære, med en særlig lille Hovedniche, Kistesiderne var tre Skifter
høje, og alle Kister var dækket af Tegltage, hvis Fliser syntes