137 / 423
133
ning belanger, som gjøres paa Kirkegaarden med Gavntræer over
de døde, skal aldeles aftages, og ingen efter denne Dag skal maa
lade opføre saadan Bygning«,36) som om Udlandets »Lanternes des
morts«37) ogsaa har bred t sig til vore Grave, omend i ændret
Form — disse »Dødens Fyrtaarne« var fra det 11. Aarhundrede
velkendte i Vesteuropa, hvor den evigt brændende Lampe i det
1 1 — 12
m høje Taarns Top varskoede den vejfarende om, at han
nærmede sig en Kirkegaard — hvis nævnte Bjælkeværker har
været af denne Karakter, und rer det ikke, at Reformationens Gen
nemfører h a r fo rbud t sligt Papisteri, som dog ellers nok kunde
være nødvendigt til Værn for Gravens Fred.
Kirkens Plads i Byen Midte gjorde i mange Stæder Kirke-
gaarden til Torvets Nabo; ofte sprængte da det travle Liv paa
Torvet Skellet mellem levende og døde og gjorde Kirkegaarden
til en Markedsplads, hvor Boder og Telte rejstes over Gravene.38)
I en Tid, hvor K irkelivet gik saa tit i et med Dagliglivet, hvor de
store Handelsstævner kædedes sammen med Kirkestævnerne, tog
ingen Forargelse af dette Brug af den viede Jord; endog selve
Kirkens Hus fyldtes af Markedslivets Uro — endnu i 1887 saas
under Markederne i Slesvig By Domkirkens Korsgange stuvende
fulde af Boder.39) E fter Reformationen gik man endog saa vidt,
at det blev forbudt de markedssøgende Kræmmere at bygge Boder
paa Ribe Gader, saa længe der var Plads nok paa Domkirkegaar-
den.40) Selv paa Klostrenes Grund trængte Markederne ind; her
rejstes Bod ved Bod paa Rad, byvis ordnet, indenfor Kirkegaards-
muren; i 1489 fik de Viborg Borgere endog Brev paa deres Ret
til Stadepladser paa Vestervig Kirkegaard.41)
En Samklang med Stedets Hellighed var dog tilbage, naar der
paa Landsbykirkegaarden i Sædinge paa Lolland holdtes Messe,
inden Bønderne gik paa Markedet;42) men naar Boderne blev rejst
paa Landsbykirkegaarden, hvor man tilmed lod Hestene græsse
mellem Gravene,43) vidner det ikke om større Pietet blandt Bøn
derne end hos Borgerne. De driftige Kræmmere brød endog Kirke
helgen, idet de om Søndagen i Kirketiden bredte deres Varer ud