133 / 423
129
helligedes ved Berøringen med Gudshuset, og fossede som Vievand
ned over de nærmeste Grave, der signedes, hver Gang Gud lod det
regne!19)
Følgen blev, at K irken tog sig disse eftertragtede Gravsteder
dyrt betalt; til Gengæld skiftede dette Strøg ikke saa ofte Beboere
som Kirkegaardens fjernere liggende Jorder. Hermed stemmer Fun-
Plan (j the Churchjard
andBurialsat
Hajolfsncs.
e sa
Coffin.
*32^3
Bodij-Clolhinj.
Hood.
+
Cro.ss.®
Runt-Cross.
0
OtherOljccts.
Plan over Herjolfsnes’ Kirkegaard (Tegning. Nationalmuseet).
dene paa den middelalderlige Set. Clemens Kirkegaard i København
nøje overens: »I et Bælte paa ca. 15 Fod nærmest Kirken har
været lagt Lig een Gang i hver Grav. — Jo længere man kom bort
fra Kirken, desto hyppigere er Begravelser fulgt efter hverandre
paa samme Sted, og desto dybere er derfor gravet ned i Leret. Ens
Vilje og Evne til at betale til K irken under en eller anden Form
har vel nok været bestemmende for, hvor langt ude man skulde
lægges«.20)
I Modsætning til senere Aarhundreders sejge Holden ved Kra
vet om at blive jordet sydfor Kirken, har Middelalderens Menig-