Previous Page  128 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 423 Next Page
Page Background

124

Undersøgelser i Riseberga Nonnekloster,26) hvor fem Grave har

været benyttet flere Gange hver, stedse med største P ietet overfor

tidligere Lig i Graven. Henvisningerne til Vastergotlands Fælles­

grave synes end ikke Bevis nok, th i i disse Grave angives udtrykke­

lig paa Ligstenene, at der er jordet flere sammen.27) Ekhoff for­

klarer da ogsaa selv nogle af Gravfundene i Set. Clemens Kirke

som Udslag af pietetsløs Ødelæggelse af ældre Grave, i et Tilfælde

er en Trækiste uden videre sat ned i en stensat Grav oven paa et

ældre Lig, og i et andet ha r man b rud t det nye Ligs Leje tværs over

en gammel Grav, idet man h a r hugget den tidligere Gravs Sider

ned for at faa Plads til den nye Trækiste.

Af største Interesse er de to fundne Ossuarier, de middelalder­

lige Kirkers Begyndelse til Benhusene. Ved Vaabenhusets Dør ind

til St. Clemens Kirkens søndre Skib fandtes to Stenkister, den ene

fyldt til Randen med Knogler, og den anden halvt fy ld t; det er

Levnene fra de rømmede Grave rund t om i K irken, som er samlet

her, naar man h a r skullet skaffe Plads til nye Lig. I vore middel­

alderlige K irker h a r man næppe bygget særlige Ossuarier; paa

Duebrødreklostrets Tomt i Roskilde synes det vel, at en ret dyb

Stenkiste har været anlagt til dette Brug,28) men i Vor Frue Kirke

ved Holbæk ha r man nøjedes med at vælte de optagne Knogler

hu lter til bu lter ned i et Pa r Kulegrave under Kirkegulvet.20)

Først længe efter Reformationen fik enkelte danske K irker et Ben­

hus30) — alligevel blev man ved gennem hele Middelalderen at

fylde K irkerne med Grave, saa de til sidst næsten talte flere døde

end levende Medlemmer af Menigheden under deres Tage.

V.

Paa Kirkegaarclen.

Ude under Guds aabne Himmel laa langs Kirkens Mur al den

Gravplads, det skortede paa under Kirkegulvet. Her, hvor Livets

Blomster groede over Gravens mørke Tilje, medens alt ved Kirke-

gaardens Port Dødens Skygge lystes bort af Gravens hvide Lilje,1)

var viet Jord nok til de Grave, Lægfolket stredes med Klerkene om