132 / 423
128
førelsen af den endnu staaende Domkirke, siden dennes Funda
menter naar ind over et P a r af Kalkstensgravene. Kirkegaardens
ældste Grave gaar da tilbage til Valdemar I’s Tid, siden har den
været i uafb rud t Brug i Aarhundreder. Adskillige af de bevarede
Teglstenskister h a r været velbyggede af gode Tegl, men stundom
har man taget Murværket, hvor det var nærmest for Haanden.
Gravene H og U synes bygget af Munketegl tagne fra Domkirkens
Byggeplads, og Liget a hviler sit Hovede mellem to Sten, hvis Pro
filer minder saa meget om Kirkens Krydsribber, at Hovedgærde-
stenene maa være taget fra samme Sending Sten. Var Efterslægten
respektløs inde i K irken under Anlæggelsen af sine Kirkegrave,
var den det ikke mindre ude paa Kirkegaarden. Graven U fandtes
lagt henover et frit jordet Lig — hvis Overkrops Knogler endnu
laa paa Stedet; men senere liar Bygmestrene for Graven E været
lige saa hensynsløse, idet de har lagt Fodenden af denne Grav ind
over Hovedgærdet i U. Endnu senere ha r nogle efterlevende skullet
jorde en af deres kære og har da forefundet største Delen af Gra
ven U uskadt; de ha r da kastet det oprindelige Skelet ud og har
muret et nyt Hovedleje i den gamle Grav — til det nye Lig, mens
det første Ligs Hovedskal og Lændehvirvler er blevet stuvet ned
mellem Gravens to Hovedgærder! Selve den gentagne Benyttelse
af de gamle murede Grave er der intet overraskende i; det fore
kommer tværtimod i flere Grave, hvor man næppe kan skelne de
forskellige Ligs Knogler fra hinanden — i Graven H fandtes Levn
af tre voksne Lig, og i en anden Grav var to
6
—7 Aar gamle Smaa-
hørns Lig lagt ovenpaa en voksens.
Ejendommeligt v irker det, i Gravenes Trængsel om Pladsen un
der Kirkens Tagskæg at se en Bekræftelse paa Folkets Tro paa
just dette Steds store Hellighed. Kunde man ikke faa sin Grav inde
i selve Kirken, vilde man i hvert Fald hvile den saa næ r som mu
ligt: under Tagdryppet — Borgarthings K ristenret nævner da og-
saa Jorden under Tagskægget som Kirkegaardens fornemste Grav
plads.18) Tanken, som laa bag denne Værdsætning, bares af den
enfoldigste Symbolik: Regnen, som skyllede ned over Kirkens Tag,