Previous Page  130 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 130 / 423 Next Page
Page Background

126

dernes Fordrivelse. Ved hvert Hjørnekors blev bedt en lang Bøn, og

Lys tændtes foran og paa Korsene, mens Røgelseskarrene blev

svunget. Endelig blev consecrariet sunget foran Midterkorset, og

Processionen vendte derefter tilbage til K irken for der at slutte

med en Messe.10)

En Gang indviet gav K irkegaarden sine døde det samme Asyl,

som selve Kirkebygningen kunde give;11) følgelig vaagede Kirken

nøje over Kirkegaardsfreden. Alene med sit mægtige Vaaben: Band­

lysningen, og gik det videre, da Interdiktet, evnede Kirken at

holde Gravtugten oppe; vovede de bandlyste trods alt at begrave

deres døde paa Kirkegaarden, gravede Kirkens Tjenere disse Lig

op og kastede dem udenfor K irkegaardsmuren — Pave Innocens III

ha r dog selv været k la r over det farlige i dette voldsomme Skridt,

siden han i sit Brev af 1198 til Ærkebispen af Nidaros byder at

fare med Lempe overfor de uindviede Grave for ikke at beskadige

de indviede.12) Og hundrede Aar efter er Bonifacius V III endnu

lempeligere overfor Besmittelsen af Kirkegaarde ved Blodsudgy­

delser eller lignende grove Retsbrud. Hvis det er selve Kirkebyg­

ningen, der er blevet besmittet, maa den tilstødende Kirkegaard og-

saa anses for besmittet, og ingen Begravelse maa da finde Sted, før

en hellig Renselse er foretaget. Men hvis Ugerningen er forøvet paa

Kirkegaarden, behøver K irken ikke nogen Renselse af den Grund13)

— Uregelmæssighederne ha r formentlig været for hyppige paa

Kirkegaardene, til at den strengeste Tugt har kunnet opretholdes.

K irkeretten bød,14) og Karl den Store havde indskærpet Paa-

buddet,l j ) at der ved hver K irke skulde være en Kirkegaard.

Sandsynligheden taler for, at der ved hver af de mange Kirker,

som rejstes i Danmark i det 11.—

1 2

. Aarhundrede, er blevet an­

lagt en Kirkegaard; men kun faa Spor af disse tidlige Kirkegaarde

synes bevaret. Til Værn mod Gravkrænkelser og for at holde Kvæ­

get ude, har Kirkegaardene fra Begyndelsen været omgivet med en

Mur eller et Dige; hvor man ikke har nøjedes med at omgive Kirke­

gaarden med en Grøft, har Adgangen været spærret for løsgaaende

K reaturer med en K irkerist (se Billedet Side 147). Disse Kirke