MILITÆRE SYGESTUER I KØBENHAVN
1 MIDTEN AF
DET ATTENDE ÅRHUNDREDE
Af G O R D O N N O R R I E
H
ærens gamle, højt fortjente overkrigssekretær, gene
ral Poul Vendelbo Løvenørn døde den 27. februar
1740, og til hans efterfølger valgte Christian VI general
løjtnant Michael Numsen.1 Han hørte til en sønderjydsk
slægt og var født i København, hvor hans fader, general
major Mathias Numsen endte sine dage som deputeret
i Generalkommissariatet. 1701 udnævntes han 15 år
gammel til kornet ved faderens regiment, der straks efter
afmarcherede til Flandern, hvor de danske tropper ind
lagde sig så megen ære og berømmelse, og „hvor han
meere Bravour har ervist, end af hans Alder kunde præ
tenderes“. 1710 kom han hjem som ritmester ved Liv
garden til Hest og deltog derefter i Den store nordiske
Krig. 1723 blev han regimentschef og lå nu i Vejle. Han
var blevet benyttet som våbeninspektør og medlem af en
reglementskommission og havde derudover udfærdiget
et felttjenestereglement for kavalleriet.
I sin takkeskrivelse efter udnævnelsen indrømmede
han, at hans uddannelse havde været for ensidig, så han
ikke kendte tilstrækkeligt til fodfolket og artilleriet, og
at han arbejdede langsomt. Da han ikke var den glim
rende stilist som sin forgænger, måtte han have et par
18