285 / 467
Militære sygestuer i midten af 18. årh.
271
selv ville beholde soldaten eller betale portionerne i rede
penge, i dette tilfælde 1 rdl. 5 mk. 14 sk. Dette sidste var
langt det almindeligste, og det blev nu kaptajnernes sag
så vidt muligt i nærheden af deres bolig at finde folk,
der var villige til at huse mandskabet.15 Det var jo ikke
store penge, der kunne tjenes ved at give soldaterne
kvarter, og var de tilmed gifte, forlangtes altid det dob
belte. Resultatet blev, at det hovedsagelig var bryggere,
brændevinsbrændere, gifte håndværkssvende, matroser
eller aftakkede underofficerer eller kældermænd, der
lejede ud, og logiet var selvfølgelig derefter, „i en fugtig
og i Vand flydende Kielder eller og et aabent Lofft hvor
hand hvercken for Reign eller Rlæst finder noget Skiul“.
Nu var hele styrken aldrig til stede, idet hvert kom
pagni måtte have nogle „frifolk“,16 hvorved man forstod
soldater, der mod en stærk afkortning i deres løn fik
tilladelse til at arbejde på deres profession udenfor gar
nisonen og kun skulle gøre tjeneste fra 1. april, til møn
stringen var overstået. Derved tjente kompagniet nogle
portioner, der dels kunne bruges til betaling af konernes
kvarterer, dels til sygestuer. For sygeligheden var stor,
dels på grund af de forkølelsessygdomme, der fulgte af
de dårlige kvarterer, dels fordi der dengang ofte grasse
rede dysenteri og andre epidemiske sygdomme både
indenfor garnisonen og mellem den civile befolkning.
I hvert fald gik den megen sygelighed ud over de ra
ske, idet de af den grund oftere måtte trække på vagt
eller arbejde, og derved fik mindre lejlighed til at tjene
en ekstra skilling til lønnen,17 der for en musketer i en
måned på 32 dage var 1 rdl. 40 sk. og
IV
2
S rugbrød
0111
dagen. General Pretorius ville have frifolkene afskaffede,
men indrømmede, at man så måtte give kaptajnerne
dækning for det lidte tab, og dermed faldt denne for
bedring.
Efter at have diskuteret sagen grundigt med regiments