288 / 467
274
Gordon Norrie
han, at to værelser med ovne og fire senge samt et lille
kammer til den uundværlige sygeplejerske ville være pas
sende. Desuden ville han gerne have, at hustruerne også
fik en kvartergodtgørelse, da man altid måtte betale dob
belt, når garderen var gift, og selv om værten gav gar
deren adgang til sine stuer, ville han aldrig tillade, at
konen og børnene kom der. Forøvrigt bad han om, at
kvarterbilletterne udleveredes lidt mere præcist, da det
nu ofte hændte, de først kom seks til otte uger efter
flyttetid.
Kommandanten, general Henrik Scholten, fremsendte
de fire geworbne regimenters fællesudtalelse med varm
anbefaling. General Folckersam og obersterne Styrup,
Vieregg og Paurenfeind gav først en rystende skildring
af de slette kvarterer, som man var nødt til at godkende,
og anbefalede stærkt, at man skaffede folkene tilladelse
til at komme i kvarterværternes stue. De ønskede også
for hver bataillon et værelse med ovn til de syge og et
værelse til sygepasseren, hvortil de almindeligvis udtog
en gift knægt, for at konen kunne gå til hånde. Endelig
beklagede de sig også over, at kvarterbilletterne uddel
tes så sent.
Disse udtalelser sendte Numsen den 18. november19
1740 til magistraten, idet han samlede ønskerne i føl
gende punkter: for det første en opvarmet stue med fire
senge til smitsomme syge og et kammer til den person,
der skulle passe dem, for hver bataillon. For det andet,
at det henstilledes til værterne at modtage folkene i
deres stuer som en venlighed og ikke som en skyldig
hed. For det tredie, at kvarterpengene betaltes rettidigt.
Dertil føjede han, at han håbede, at man nemt kunne
ordne disse ubetydeligheder uden at behøve at blande
kongen ind i sagerne eller tænke på at opføre kaserner
til regimenterne.
Magistraten lod sagen20 gå videre til de 32 mænd, og