292 / 467
278
Gordon Norrie
og disse var derfor sat ned til 1000, som det til at begyn
de med var vanskeligt nok at få inddrevne. Imidlertid var
staden begyndt at rejse sig igen, og der kom derfor en
hel del håndværkere til byen, hvorved borgerskabets næ
ring tog til, og da yderligere en del tilflyttere tog borger
skab, kunne taksationen forhøjes med 200 til 400 portio
ner ud over de 1000. Indenfor brandkorpset var der nogle
hundrede tømmersvende og murersvende som reserve-
mandskab, som aldrig havde fået dusører, fordi de ikke
havde været inddelt til sprøjterne. Men blev der slået
alarm, skulle de møde på deres alarmpladser for at være
rede til at assistere ved nedbrydninger o. 1. Dette betød,
at de ofte måtte stå klar både dage og nætter, og dette gik
ud over arbejdsevnen og fortjenesten. Der opstod derfor
uro, nogle forlod pladserne, og præsident og politimester,
der havde ansvaret for deres tilstedeværelse i påkommen
de tilfælde, besluttede så at tage 100 rdl., det vil sige 27
portioner, af overskuddet af ligningen på næring og stille
dem til rådighed for laugskasserne til syge kammeraters
pleje o. 1. Andre 100 portioner beregnedes til dækning af
restancer eller penge, der ikke kunne inddrives på grund
af fattigdom, død eller bortrejse. Hvad der så blev til
overs, lagde de til de 1000 portioner. Hvad grundtaksten
angik, havde den fået kgl. stadfæstelse 1690, og deri turde
de ikke gøre nogen ændring.
Kongen opholdt sig på dette tidspunkt på Frederiks
borg, og magistratens brev blev derfor sendt derop i et
Pro Memoria, hvori Numsen udtalte,25 at svaret egentlig
ikke var udtømmende, men foreslog, at man indtil videre
skulle lade det blive derved. Dog indstillede han, at han
sendte indkvarteringskommissionen en afskrift af sit
brev og magistratens svar til supplerende udtalelse, og at
man forlangte en udtalelse fra de manglende magistrats-
personer om, hvorfor de ikke havde underskrevet, og
hvad deres mening var om sagen. Dette forelagdes den