Militære sygestuer i midten af 18. årh.
283
des armes Jørgen Møllerup var spedalsk. Magistraten har
vist ikke rigtig villet tro derpå, for først efter at stads-
physicus havde synet ham, hlev han overført til lazarettet
med sine sengeklæder. Kommissariatet indstillede, at han
dimitteredes med sin uniform, hvilket ville koste den kgl.
kasse 15 rdl. 17 sk. Sengeklæderne bestod af overdyne,
underdyne, hovedpude og et par lagener, og var takse
rede til 13 rdl. 32 sk. Kommissariatet indrømmede, at det
nok var for højt, men anbefalede, at man betalte denne
sum, „effterdj de Folck som Klæderne tilhører haver
maattet havt den Ulejlighed at saaledes et af Spedalskhed
inficeret Menniske er indkommen i deris Værelser“. Det
lykkedes at få en skipper til at tage ham med til Bergen
for to rdl., og hans kaptajn måtte betale ham en måneds
løn, så han selv kunne holde sig med kost. I pension
skulle han af den Norske Quæsthuuscasse have 15 rdl.
årlig, hvad der var normalt for en underofficer i Norge
„kommen af godt Folck“.
Om efteråret kom der yderligere en bataillon danske
nationale til fæstningen,44 og da der i slutningen af sep
tember blev konstateret dysenteri såvel mellem de natio
nale som de hvervede, henstillede kommissariatet til ma
gistraten snarest at træffe de fornødne foranstaltninger
og befalede cheferne at henvende sig direkte til magistra
ten, så snart der var brug for sygestuer.
17. november 1741 afmarcherede Segelcke’s regiment45
til vinterkvarter på Lolland, Falster, Møen, Langeland og
ved Korsør for 9. april 1744 at samles i København for at
blive sejlet hjem til Bergen. Men de sidste af de syge,
regimentet havde måttet efterlade i København, afgik
først midt i februar til vinterkvartererne.
General Numsen og Generalkommissariatet havde vist
egentlig fået deres ønsker opfyldt ved at få trumfet igen
nem, at staden skulle stille sygestuer til rådighed til iso
lering af smitsomme sygdomme. Men i begyndelsen af