299 / 467
Militære sygestuer i midten af 18. årh.
285
nøjes med at give ham lidt the eller varmt øl, der ikke
giver kræfter.
Regimentsfeltskæren var trods al flid ikke i stand til
at tage sig tilstrækkeligt af de syge. Han måtte løbe fra
den ene ende af byen til den anden, bestige de besværlig
ste stiger og lofter og kravle ned i kældere for at tilse sine
patienter. Var de så endog indkvarteret meget afsides,
kunne det ske, han ikke kunne nå hen til dem, og det var
umuligt for ham at foreskrive den rette diæt eller medi
cin.
Han ønskede derfor for det første, at de syge kunne
anbringes i et ordentligt værelse uden træk, blæst eller
fugtighed, hvor man kunne skaffe dem en ordentlig
svedekur, eller hvor medicinen kunne blive anvendt med
større virkning.
Til pasning burde regimentet for en måned ad gangen
afgive nogle gamle, villige folk, der ikke følte afsky ved
at passe de syge. I overværelse af den inspektionshavende
sekondløjtnant eller fændrik skulle regimentsfeltskæren
hver morgen give dem besked om, hvad hver enkelt pa
tient skulle have og på hvilket klokkeslet.
Husholdningen og kosten burde overdrages en god, gift
underofficer, hvis kone skulle lave maden, der hver mid
dag skulle kontrolleres af løjtnanten. Sammen med felt
skæren skulle han daglig indsende rapport til majoren
og en gang om måneden en oversigt over indtægter og ud
gifter, og der skulle derfor stilles en skriver til hans
rådighed.
En feltskærsvend skulle opholde sig på sygehuset ved
dag og nat for at kunne sørge for, at regimentsfeltskæ
rens ordrer blev udført, og eventuelt gribe ind efter sin
egen viden og kunnen.
Spørgsmålet var derefter, hvorfra midlerne skulle kom
me. Man kunne råde over patienternes løn, der for en