301 / 467
Militære sygestuer i midten af 18. årh.
287
medicin der. Men kommissariatet var meget betænkelig
ved de økonomiske følger, idet udgifterne slet ikke kunne
afholdes af „Reglementet“, hærens budget. Tidligere hav
de man skaffet medicin af regimenternes medicinpenge
og regimentsfeltskærens godtgørelse og ført fornødent til
syn ved kompagniernes løjtnanter. Nu skulle der desuden
bruges en gift underofficer som tilsynshavende og til til
beredningen af kosten, sygepassere, skriver, officer til
inspektion og en indkvarteret feltskærsvend. Man var
ikke klar over, om udgifterne til kosten skulle tages af
lønning og kvarterpenge. Sengene ville koste meget mere
end nogle få hundrede rdl. Endelig gjorde det opmærk
som på, at man måtte kunne anbringe de syge skilt fra
hverandre af hensyn til smittefaren. Efter referatet be
holdt kongen det oprindelige projekt og kommissariatets
udtalelse, som han derefter den 26. juni under referatet
gav tilbage til Numsen med ordre til at lade udfærdige et
overslag over udgifterne ved indretning og drift.48
Ved udarbejdelsen af overslaget gik kommissariatet ud
fra, at det skulle gælde alle 12 infanteriregimenter og
samtlige garnisonsbyer, men man udelod artillerikorpse
ne, da de lå spredt i fæstningerne, og garnisonsregimen
tet, der de fleste steder var indkvarteret i barakker.
Efter erfaringerne fra garden ville et hus til 100 syge
m. m. koste ca. 200 rdl. i leje om året, eller 2400 for alle
12 regimenter, men måske kunne de fås lidt billigere i
provinsen.
Udstyr med bekvemmeligheder til de syge, senge, borde
og bænke ville beløbe sig til ca. 150 rdl. pr. regiment. Til
at lede indretningen af sygehusene ønskede man kom
manderet den øverste ingeniørofficer eller anden kgl. em
bedsmand, en stabsofficer fra regimentet og feltskæren.
Ved skifte af garnisonerende afdelinger måtte det være
en forudsætning, at de indrykkende skulle bruge forgæn
gernes sygehuse.